Hvem skal være Årets Fisker 2020?

Årets Fisker 2020 skal kåres. Send din instilling allerede i dag
af Line Dalgaard Jensen
06 okt 2020

Corona eller ej - Årets Fisker 2020 skal findes.

For 5. gang kåres Årets Fisker blandt de danske fiskere, og der er nu åbent for indstillinger frem til 1. november 2020. 

Alle forslag er velkomne. Det skal blot være en fisker, der har gjort noget særligt for eller i fiskeriet. Det kan være en fisker, der har bygget nyt eller bygget om, forsøgt sig med et nyt fiskeri eller markeret sig i debatten. Måske kender du en, der er lykkedes med et generationsskifte og har sikret nyt blod i fiskeriet? Eller en fisker, der har vist sig som nytænkende, kreativ og innovativ?

 

Indstil nu

For at indstille en kandidat skal du udfylde denne formular.

Du kan enten få din lokale fiskeriforening til at sende dit forslag ind. Eller du kan sende dit forslag direkte til:

Indstillinger kan også afleveres i Vestjysk Banks afdelinger i Thyborøn og Hvide Sande.

Og på www.vestjyskbank.dk/fisker kan du gøre det hele elektronisk.

Der er mange muligheder, så bare kom i gang. 

I 2018 var det Jens Frich her på billedet, der snuppede titlen. I 2019 var det Frank Theodorsen, som ses øverst. I 2017 vandt Rasmus Hald, mens den første vinder var Christian Pilegaard. Foto: Ole Iversen

Mini-kåring erstatter Fiskerikonference

Fiskeri Tidende og Vestjysk Bank står bag prisen. Normalt plejer den at blive uddelt til Fiskerikonferencen i november. Men på grund af corona bliver der ingen konference.

Alt efter hvad situationen tillader i november, vil der være en mini-kåring. For vinderen skal selvfølgelig fejres.

Og æren er stadig lige så stor, som den plejer. 

Årets Fisker - det er vi på jagt efter: 

Årets Fisker er kåringen af en person, der har gjort noget særligt for fiskeriet eller i fiskeriet i årets løb. Kriterierne står åbne for, hvem der kan indstilles, og derfor er alle velkomne til at indstille.

Juryen, der uddeler prisen, kigger bl.a. efter følgende:

  • Dygtig til at skabe gode resultater
  • En god kollega
  • Nytænkende med gode ideer
  • Initiativrig
  • Taler fiskeriet op

Men overrask os gerne!

Læs mere om:

Flere Nyheder