Østersøkvoter er ikke mere værd end lommeuld

På R 161 Christina-Michelle bliver der knoklet igennem – i Skagerrak. Udfordringerne i Østersøen har tvunget båden ind i Skagerak

– Det, der er allermest frustrerende, er, at det i princippet er os unge, der skal videreføre det danske fiskerierhverv. Men vi kører på pumperne hele tiden bare for at få det til at hænge sammen, og holde næsen oven vande, lyder det opgivende fra Mathias Stark. Sammen med sin bror Julian Stark ejer han den bornholmske fiskekutter R 161 Christina-Michelle. De fisker fra det jyske, da fiskeriet i Østersøen er nået nær umuligt. Mathias Stark og hans bror har hele året, med undtagelse af en enkelt uge, fisket i Skagerrak. De fisker jomfruhummere og konsumfisk.

 

Et presset fiskeri

Under normale omstændigheder fisker den bornholmske fiskekutter med to besætninger, men på grund af corona og en faldende omsætning, har de været nødt til kun at køre med en besætning. Det betyder, at de ofte fisker tre uger ad gangen. Når de er hjemme, er det oftest kun i en uge. Begge brødre har kærester og børn.

– Vores udgangspunkt var, at vi gerne ville fiske hjemme fra Bornholm, så vi også kunne se familien. Derfor har vi gennem tiden opkøbt en del kvoter i Østersøen, men de kvoter er ikke mere værd, end den lommeuld jeg har i bukserne. I januar fiskede vi fem dage i Østersøen, efter de fem dage havde vi opfisket hele vores kvote, fortæller Mathias Stark.

De to brødre har derfor været nødt til at investere yderligere i kvoter på fisk og jomfruhummere i Skagerrak. For de er nødt til at gøre noget, så de fortsat kan beholde deres båd.

– Jeg tror ikke på metoden, hvor man lejer sig frem, og det er et generelt problem for Skagerrak lige nu, at vi er alt for mange om fiskeriet. Når man lukker store områder, presser man fiskere fra andre farvande op i Skagerrak, og det øger fiskeritrykket. Jeg er oprigtigt bekymret for hummerfiskeriet, for vi kan se på priserne, at markedet efterhånden er oversvømmet. Der er ganske enkelt for mange både, konstaterer Mathias Stark.


Tror ikke på bedring

Mathias Stark har trods sin unge alder fisket i 14 år. Men han kan ikke huske, at det nogensinde har set så skidt ud, som det gør nu. Og han er holdt op med at håbe på, at det ændrer sig.

– Sidste år kunne vi se, at der var nogle rigtigt gode bestande af torsk, når vi fiskede i Østersøen, så både jeg og min bror Julian var enige om, at kvoten kun kunne blive bedre. Men der tog vi igen fejl. Den blev yderligere beskåret. Det er også derfor, at det er virkeligt svært at bevare optimismen, og jeg må indrømme, at jeg er holdt op med at håbe på, at det ændrer sig til det bedre, lyder det opgivende fra den unge fisker.

– Det slider ikke alene på mig at skulle være væk fra familien, det er også hårdt for min kæreste. Hun står alene med det hele. Heldigvis har vi gode bedsteforældre, der kan aflaste hende, men det er en uholdbar situation, fortæller Mathias Stark, der langt fra ser positivt på fremtiden for det bornholmske fiskeri:
– Det eneste, der kan redde fiskeriet i Østersøen, er, hvis man begynder at regulere sælerne og forholder sig til, hvor meget de ødelægger.

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...