Onsdag fremlagde Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) deres anbefalinger for fiskeriet i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak for 2022. Der er tale om en blandet landhandel, hvor der både er elementer at glædes over og elementer, der giver dybe panderynker i dansk fiskeri.
Samlet set er Danmarks Fiskeriforening ikke i tvivl om, at årets videnskabelige rådgivning for Nordsøen, Kattegat og Skagerrak mest af alt vidner om, at der er behov for at styrke den videnskabelige rådgivning, der skal sikre bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene. Et arbejde Danmarks Fiskeriforening længe har efterlyst.
– I Danmarks Fiskeriforening oplever vi, at der er alt for stor forskel på den virkelighed, som biologerne, der udarbejder den videnskabelige rådgivning, kigger på, og det, de danske fiskere oplever. Det er et stort problem, som vi meget gerne vil have løst. Derfor håber vi, at vi hurtigst muligt kan tage fat på det her problem og se, om ikke vi kan gøre det bedre. Det vil nemlig være til gavn for de danske fiskere og for fiskebestandene, siger Svend-Erik Andersen.
Fiskerne oplever mange flere torsk og sej
Den videnskabelige rådgivning går den rigtige vej for bestande som kuller, hvilling og tunge i Kattegat, og for kvoter som pighvar og slethvar er rådgivningen nogenlunde stabil.
I fiskerierhvervet glæder man sig samtidig over, at ICES foreslår at sænke kvoten på jomfruhummer i Kattegat og Skagerrak, hvilket også har været et ønske fra fiskerierhvervet, der er optaget af at sikre en god balance mellem udnyttelse og beskyttelse af jomfruhummerbestanden.
Anderledes dystert ser det ud for ICES’s anbefalinger for fastlæggelsen af kvoten for sej og torsk. Til trods for at fiskerne oplever flere torsk og sej på deres fiskepladser anbefales en reduktion på 10% for torskekvoten og 24% for sejkvoten. Det er meget alvorligt for dansk fiskeri, da det er vigtige bestande, der samtidig kan ende som såkaldte stop-arter, hvor fiskerne kan blive nødt til at indstille fiskeriet, hvis kvoten slipper op. Og det er en giftig situation, når fiskerne – modsat den videnskabelige rådgivning – oplever, at der faktisk er flere af de to arter på fiskepladserne.
– Det er ødelæggende for fiskeriet, når den virkelighed, fiskerne oplever, ikke harmonerer med biologernes regneark. Det udstiller hvor dårlig fiskeriforvaltningen i EU er. I årevis har vi kaldt på et tættere samarbejde mellem forskere og fiskere sådan, at vi kan forbedre kvaliteten af rådgivningen og blive endnu bedre til at finde den rigtige balance mellem udnyttelse og beskyttelse af bestandene. Det her er endnu et eksempel på, at der er hårdt brug for at rykke på den dagsorden, lyder det fra Svend-Erik Andersen.
Brug for bedre rådgivning
Tidligere på året fremlagde Danmarks Fiskeriforening udspillet ”Danskernes Fiskere – kursen mod en fælles fremtid”, hvor et af forslagene netop går på at forbedre den biologiske rådgivning gennem øget brug af realtidsdata.
Ved at bruge realtidsdata kan man tegne et præcist billede af, hvordan en bestand har det på et givent tidspunkt, og derved sikre, at biologer og fiskere forholder sig til den samme virkelighed.
I tillæg til det forslag har Danmarks Fiskeriforening indledt et samarbejde med søster-organisationer fra Storbritannien og Norge for at forbedre grundlaget for ICES’s rådgivning, ligesom fiskerierhvervet også samarbejder med DTU Aqua for at forbedre grundlaget for ICES’s rådgivning.
