23 af 27 bornholmske fiskere søger ophugning

Det vil koste dobbelt så mange penge, som der er afsat, hvis den bornholmske fiskerflåde skal hugges op

23 af de 27 tilbageværende erhvervsfiskere på Bornholm har søgt om at få del i den ophugningsordning, der er lavet for at hjælpe fiskere i Østersøen ud af fiskeriet.

Det beretter TV2 Bornholm, som tirsdag aften bragte en længere udsendelse om fiskeriet på Bornholm.

En af de fiskere, som medvirker i udsendelsen, er Henning Finne, der har R48 Tina i Hasle. Han fortæller, at han ikke ser anden udvej end at stoppe i fiskeriet, nu hvor man ikke længere må fiske efter torsk og laks.

Frederik Møller, der har R165 i Nexø, medvirker også i udsendelsen. Han er en af de fire fiskere, som ikke har søgt om ophugningsstøtte. Han har til gengæld sat sit hus i Nexø til salg for i stedet at flytte til Gilleleje, hvorfra der er mulighed for at fiske efter jomfruhummere i Kattegat.

En alt for lille ordning

Der er afsat 25 millioner kroner i den ophugningsordning, som fiskerne i Østersøen kan søge, men det er langt fra nok, hvis man skal hjælpe alle de fiskere, der gerne vil ud af erhvervet.

Ifølge TV2 Bornholm vil det koste 50 millioner kroner alene at hugge den bornholmske flåde op.

Venstres fiskeriordfører Torsten Schack siger til tv-stationen, at man bør se på mulighederne for at afsætte flere midler til ophugning i Østersøen.

– Lad os lige tage en runde mere for at se, om ikke vi kan frigøre flere midler til ordningen, siger han.

Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) har ikke ønsket at at medvirke i udsendelsen om det bornholmske fiskeri.

Se udsendelsen på TV2 Bornholm her.

Bundgarnsfiskere har genudsat tonsvis af stenbidere

Selv om de har begrænset deres fiskeri markant, har bundgarnsfiskere på Djursland måttet genudsætte meget store mængder stenbidere

Bundgarnsfiskere har genudsat tonsvis af stenbidere

Selv om de har begrænset deres fiskeri markant, har bundgarnsfiskere på Djursland måttet genudsætte meget...