Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) bekendtgjorde forleden, at regeringen vil indføre tvungen kameraovervågning af de danske fiskere i Kattegat.
Det har medført massiv kritik fra Danmarks Fiskeriforening og fra de lokale fiskeriforeninger i blandt andet Strandby og på Læsø.
På Læsø frygter borgmesteren, at det vil koste lokale arbejdspladser, fordi der vil være fiskere, som ikke vil acceptere at arbejde under de forhold, man nu vil byde dem. Borgmesteren frygter, at det også vil ramme øens helt store arbejdsplads, Læsø Fiskeindustri, som er Danmarks største eksportør af jomfruhummere.
Socialdemokraternes fiskeriordfører Kasper Roug siger i et interview med Fiskeri Tidende, at han godt kan forstå, at fiskerne er utilfredse, men kameraovervågning er en smart og billig måde at kontrollere fiskeriet, mener han.
– Jeg kan godt forstå, at fiskerne er sure over det, for det her er noget andet, end det de har været vant til. Når vi nu går ind og digitaliserer kontrollen, så gør vi det, fordi det er smart, og fordi det er billigt, siger han.
– Normalt, når man kontrollerer fiskeriet, så er der en person, der skal sejle ud til fiskeren, som så skal stoppe sit fiskeri, mens man tæller op. Nu får vi i stedet en meget mere præcis og nøjagtig kontrol, som sparer fiskerne tid, og som sparer skatteborgerne penge, siger Kasper Roug.
Venstres fiskeriordfører Torsten Schack har kritiseret regeringen, fordi den på fiskeriområdet laver snævre aftaler med partierne på venstrefløjen i stedet for at lave brede politiske aftaler, hvor de borgerlige partier også er med. Torsten Schack har også kritiseret ministeren for at være for at være for lidt i dialog med fiskeriet og for at udskamme fiskerne som svindlere og fuskere.
Det, mener Kasper Roug, er en urimelig kritik.
– Det er ganske enkelt ikke rigtigt, at vi ikke har villet dialogen. Vi har ikke lavet andet end at holde møder med de forskellige interessenter – herunder med fiskeriforeningen, som repræsenterer de her fiskere. Vi har også holdt møder med de pelagiske fiskere, som har valgt at se det her som en mulighed, siger han med henvisning til, at medlemmerne af Danmarks Pelagiske Producentorganisation har valgt frivilligt at få kameraer om bord på deres fartøjer.
Hvordan forestiller du dig, at man skal administrere den ordning? Skal staten kunne straffe fiskerne, hvis deres kamera ikke virker? Vil det kunne betyde, at de skal blive i havn, hvis der er problemer med kameraet?
– Som med al anden lovgivning og regelsæt i Kongeriget Danmark, så er der en grænse for, hvad man kan forlange af folk. Det er klart, at hvis der er et kamera, der sætter ud, så må man se på det. Men det er også klart, at hvis det er på den samme båd, at kameraet sjovt nok sætter ud hver eller hver anden gang, den sejler ud, så er der nok også noget, man skal se på. Min pointe er, at det her skal gøres på en måde, så det generer fiskerne så lidt som muligt, og så det får så høj en funktionsgrad som mulig, siger Kasper Roug.
I den evalueringsrapport, der er lavet om det frivillige forsøg med kameraovervågning i Kattegat, fremgår det, at man ikke kan konkludere, at fartøjerne ændrer fiskerimønster, fordi der kommer kameraer på. Det samme fremgår af et notat fra DTU Aqua. Når det er tilfældet, er du så ikke enig i, at fiskerne fisker på præcis samme måde og fanger præcis den samme mængde torsk, uanset om de fisker med kameraer eller ej?
– Den evaluering, der er kommet ud af den frivillige ordning, som har kørt i et par år, er meget tydelig. Den viser, at der er lidt over 60 procent udsmid hos dem, der ikke har kamera på, mens der kun er 5 procent udsmid hos dem, der har kamera på. Det er meget store og meget tydelige forskelle, siger Kasper Roug.
– Fiskeriforeningen har været i meget tæt dialog med både Fiskeristyrelsen og Fiskeriministeriet, som har stået for det her, og man har ikke kunnet komme med det, man kan kalde ’the smoking gun’ – at der skulle være fejl i fakta. Vi er kun interesseret i, at fakta efterprøves, og det har fiskeriforeningen forsøgt rigtig mange gange, men det er blevet tilbagevist gang på gang, fordi det ér lødigt og korrekt, det man er nået frem til, siger han.
Borgmesteren på Læsø er bekymret for, hvad det her kommer til at betyde for den lokale eksport af jomfruhummere. Han frygter, at det vil koste arbejdspladser i fiskeriet og i følgeindustrien, som fylder rigtig meget på Læsø. Kan du forstå, at han er bange for det?
– Nej, det kan jeg faktisk ikke forstå. Hvorfor i alverden skulle et lille kamera, som står stationært og kigger ned på sorteringsbåndet, stå i vejen for, at fiskerne kan fortsætte deres fiskeri? Det forstår jeg ikke, siger Kasper Roug.
Hvis der er fiskere, der ikke vil arbejde under de nye vilkår, så kan det vel blive konsekvensen?
– Det er klart, men det er også noget andet. Hvis de ikke vil arbejde under de forhold, der besluttes fra myndighedernes side, så er det deres eget valg. Men jeg kan stadig ikke se, hvorfor et kamera skulle stå i vejen for, at fiskerne kan tjene nogle penge og være et aktiv for deres lokalområde. Det vil jeg da håbe, at de vil fortsætte med at være, siger Kasper Roug.
