At være fisker i Østersøen er ikke let. Og står det til EU-Kommissionen, så bliver det desværre ikke lettere.
Deres forslag til Østersø-kvoterne for 2023 er klar, og her er der langt mellem torskene til fiskernes store skuffelse. For vesttorsk foreslås 489 tons, mens østtorskens lyder på 598 tons. Begge blot en bifangstkvote.
– Forslaget til torskekvoten er meget skuffende. Torsken er i en ringe stand, men på trods af det lød Det Internationale Havforskningsråds anbefalinger på en kvote på 943 tons i den vestlige Østersø. Derfor er det noget uforskammet helt at ignorere det og sætte kvoten langt lavere. Man har bedt om en beregning, hvorfor bruger man den så ikke?, siger chefbiolog i Danmarks Fiskeriforening, Michael Andersen.
Pas på torsken
EU-Kommissionen mener dog, at det er nødvendigt for hurtigere at få torsken på højkant. De er forsigtige, og det smitter af på kvoteforslagene for brisling og rødspætte, som også er sat under den biologiske rådgivning. Brislingekvoten foreslås at være 201.554 tons, for at være sikre på, at der er nok til torsken, som spiser den lille fisk.
– Men så enkelt er det bare ikke. Det går begge veje, for brisling spiser også torskeæg, og med det argument burde vi fiske hårdt på brisling, påpeger Michael Andersen.
For rødspætten foreslås en kvote på 11.313 tons, hvor den biologiske rådgivning lød på 13.315 tons. Årsagen til det lavere forslag er, at torsk er en bifangst i rødspættefiskeriet.
– Torsken tager rødspætten med i faldet. Det er synd og skam, for et målrettet fiskeri efter fladfisk er ellers en af de få muligheder, som er tilbage for fiskerne i Østersøen, siger Michael Andersen.
Hvor bliver den af?
Altså tages der hensyn på hensyn for at få torsken på højkant. Men desværre lader det ikke til at virke. Efter en række år med kvotereduktioner er der nemlig endnu ikke sket et stort gennembrud til fiskernes store skuffelse.
– Over årene har man gang på gang reduceret kvoten. Sidste år sagde ICES, at hvis vi kun fiskede 500 tons torsk, så ville bestanden eksploderer, men det er den jo på ingen måde. Der er noget helt galt med både forskningen og forvaltningen, siger Michael Andersen.
Det store problem er, at øjnene udelukkende er rettet mod fiskeriet. Mantraet lyder, at hvis man fisker mindre, så bliver alting bedre, men det er langt fra tilfældet, bl.a. på grund af sæl og skarv.
– I vest gyder torsken, men skarven spiser ynglen, før fisken vokser sig stor. I øst står det skidt til, da torskene er udmagrede på grund af sælparasitter. Så kan man jo gribe nok så meget ind over for fiskeriet, men det løser ikke problemet, siger han.
Fødevaremangel og fiskeridød
Dermed ikke sagt, at der bare skal fiskes løs. Fiskeriet skal selvfølgelig være bæredygtigt, men det ene udelukker ikke det andet.
– Der er brug for en balanceret tilgang, hvor vi udnytter de muligheder, der er i vores natur, siger Michael Andersen, og understreger, at man den fødevaresituation vi har i disse dage, er det vigtigt som aldrig før:
– Ellers kommer vi til at mangle fødevarer, og fiskersamfund kommer til at lukke.
De endelige kvoter for Østersøen vedtages på et møde i Ministerrådet 17.-18. oktober i Luxemburg.
