HM 555 Kingfisher er Årets Læreplads 2023

Fredag overraskede Fiskeriets Arbejdsmiljøråd et særligt udvalgt fartøj, hvor skipper og besætning formår at tage lærlinge under deres vinge

– De gav mig chancen for at blomstre.

– Åbne arme, en god velkomst og gensidig respekt.

– APV og fokus på sikkerhed.

Sådan lyder et udpluk af de ting, som fiskerilærling Christian Poulsen fremhæver ved sin praktikplads HM 555 Kingfisher – hvilket netop har sikret Hanstholm-fartøjet prisen som Årets Læreplads 2023.

Det er Fiskeriets Arbejdsmiljøråds bestyrelse, som hvert år kårer den bedste praktikplads ud fra indstillinger fra lærlinge. I år var det igen et stærkt felt med også L 757 Altje Postma, HM 94 Em Olsen, FN 462 Jeanne, R 230 Ocean Freja, Hm 228 Pondus og L 232 Tove Kynde, men fredag snuppede HM 555 Kingfisher altså prisen.

– HM 555 Kingfisher er et skoleeksempel i, hvordan man er en god læreplads – her oser det af godt arbejdsmiljø; både fysisk og psykisk, siger Flemming Christensen, direktør i Fiskeriets Arbejdsmiljøråd:

– De har taget godt imod lærlingen, sat ham ind i deres Arbejdspladsvurdering (APV) og sikkerhedsprocedurer – og så har de boostet hans selvtillid: De har virkelig formået at vise vejen for et ungt menneske og givet ham chancen for at udvikle sig, så han tilmed tager skridtet til at tage på Skipperskolen. 

Prisen bliver normalt uddelt til Blå Bevis i Thyborøn. Men ikke i år. Som noget nyt var Fiskeriets Arbejdsmiljøråd nemlig taget til Hanstholm for at overrække skipper og besætning prisen. De blev selvfølgelig overraskede og glade for både hyldest, diplom og en check på 8000 kroner.

Ansøgningsrunde om fiskeri af fladfisk i Tyskland er nu åben

Fiskerfartøjer, der er indregistreret i Danmark, kan nu søge om adgang til erhvervsmæssigt fiskeri af anden fladfisk end rødspætter i tysk farvand i Østersøen...

Ansøgningsrunde om fiskeri af fladfisk i Tyskland er nu åben

Fiskerfartøjer, der er indregistreret i Danmark, kan nu søge om adgang til erhvervsmæssigt fiskeri af...