Behov for oplægning og mere forsøgsfiskeri i Østersøen

Man bør give fiskerne i Østersøen oplægningsstøtte, indtil der igen bliver mulighed for at drive et rentabelt fiskeri

– Jeg synes, det er en katastrofe, at man bliver ved med at skære i en kvote, der er så lav.

Sådan lyder det fra Allan Buch, der er formand for Bælternes Fiskeriforening og næstformand i Danmarks Fiskeriforening om udsigten til, at den i forvejen beskedne bifangstkvote på torsk i Østersøen reduceres med yderligere 30 procent næste år.

Han frygter, at det vil gå udover de fiskere, som fisker efter rødspætter og andre fladfisk, som ellers har det godt i Østersøen.

– Som reglerne er nu, har vi i forvejen svært ved at udnytte rødspættekvoten. Vi er i en meget svær situation, som kræver, at man begynder at se alvorligt på mulighederne for at give noget støtte til oplægning, så vi forhåbentlig stadig kan have noget erhvervsfiskeri, når kvoten stiger igen, siger Allan Buch.

– Vi skal gerne bevare noget fiskeri, til når der kommer fisk igen. Der skal også findes nogle ordninger for dem, der har investeret i kvoter i Østersøen, som stort set ikke er noget værd længere, siger han.

Derudover mener Allan Buch, at der bør gennemføres mere forsøgsfiskeri, ikke mindst i lukkeperioderne.

– Det handler at få noget mere dokumentation for, at det godt kan lade sig gøre at fiske rødspætter uden at fange torsk, siger han.

Færre landinger af industrifisk i januar

I januar 2025 er der sket en stor nedgang i landinger af industrifisk. Der er bl.a. landet langt færre blåhvilling og brisling i de...

Færre landinger af industrifisk i januar

I januar 2025 er der sket en stor nedgang i landinger af industrifisk. Der er...