Med nye hummerregler står Christian med 1000 ubrugelige garn

Det får uoverskuelige konsekvenser for Christian Boesen, at Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har meddelt, at garnfiskere ikke må lande mere end fem hummere per fangstrejse

Nye hummerregler møder kraftig kritik fra Danmarks Fiskeriforening.

Cirka 20 kilometer nord for Kerteminde holder Christian Boesen til i Korshavn.

Herfra fisker han – ligesom hans familie har gjort i fire generationer – med garn, men det er snart slut.

– Jeg har bestilt en masse nye garn – der er for en formue – og nu kan jeg ikke bruge dem til en skid, siger den fynske fisker.

– Og hvem skal bruge dem? Jeg står med 800 brugte garn, 150 nye og 200 knap så nye, men dem er der jo ikke nogen, der er interesseret i.

Grunden til, at Christian Boesen ikke længere kan bruge sine garn, er, at Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har meddelt, at der nu kommer en begrænsning på antallet af hummere, som garnfiskere må fange.

Tidligere var garnfiskeriet efter hummere frit, men nu må man kun fange fem hummere per fangstrejse.

– Jeg har ikke ord for det. Det er simpelthen sådan en svinestreg. Det er jo helt fantastisk vildt, siger Christian Boesen om stramningen af reglerne.

Han er 50 år gammel, har investeret i nyt fartøj, og han har en familie at forsørge. Derfor ser han ikke andre muligheder end at fortsætte fiskeriet på de nye vilkår.

Datteren stod med tårer i øjnene

Det betyder, at han derfor står overfor en ny, stor investering, da målrettet fiskeri efter hummere efter de nye regler kun er lovligt med tjener, multitejner og ruser.

– Det er en kæmpe investering, for det er både skib og redskaber, der skal rigges om, siger fiskeren, der ser sig nødsaget til at købe det nye udstyr.

Han fortæller, at den nye virkelighed heller ikke gået ubemærket hen i hjemmet, hvor Christian Boesen er alene med sin datter på 12 år.

– Hun stod jo med tårer i øjnene og sagde: ”Far, skal vi så ikke spise hummere mere?”, fortæller han.

– Jeg skal jo nok finde ud af noget, men det er jo ikke noget, jeg skal belemre hende med.

Også Christian Boesens venner spørger ind til, hvad han der skal ske.

Men det er svært for fynboen at give dem et svar.

– Jeg kan ikke svare på, hvorfor man har ændret reglerne, men jeg skal jo ud at låne en masse penge igen, hvilket heller ikke bliver nemt, når man har rundet 50, siger han.

De nye regler for hummerfiskeriet møder også kritik fra næstformændene i Danmarks Fiskeriforening, som begge – ligesom Christian Boesen – er fuldstændig uforstående overfor de nye restriktioner på området.

Danmarks Fiskeriforening har rettet henvendelser til både Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med kraftig kritik af de nye regler.

LÆS OGSÅ: Nye hummerregler presser kystfiskeriet yderligere

Betina Kastbjerg: – Jeg håber, fiskerne ved, at vi kæmper deres sag

Fiskeriets rammevilkår, CO2-afgift og rekruttering til erhvervet var blandt emnerne, da Betina Kastbjerg (DD) besøgte Thyborøn. Her mødtes hun med fiskere og elever fra...

Betina Kastbjerg: – Jeg håber, fiskerne ved, at vi kæmper deres sag

Fiskeriets rammevilkår, CO2-afgift og rekruttering til erhvervet var blandt emnerne, da Betina Kastbjerg (DD) besøgte...