Årets ret er fundet: Kammusling

I kategorien Hav løb en kammusling med sejren
af Line Dalgaard Jensen
04 Sep 2019

Der var både Østers fra Limfjorden og forskellige muslinger - men kun én kunne vinde, da De Danske Madanmeldere kårede årets ret i kategorien "Hav".

Og i år faldt valget på Rå kammusling, syltet hvid asparges & skovmyrer fra Nikolai Nørregaard, Kadeau Bornholm. 

Det foregik til et arrangement på Israels Plads ved Torvehallerne i København, hvor en række stjernekokke dystede.

 

Et twist af Hanstholm

Efterfølgende var der gallamiddag på Hotel og Restaurantskolen i København. Det var udelukkende mad lavet af råvarer fra Thy, som kom på bordet.

Thy Erhvervsforum og 15 lokale fødevarevirksomheder var nemlig gået sammen om at slå et slag for egnens råvarer og levere alt – grønt, æg, kød, mel, bær og selvfølgelig fisk og skaldyr.

- At fiskeeksportørerne under ét står skulder ved skulder med landmænd og innovative fødevareproducenter er et meget stærkere billede af Thy, end hvis nogen løftede opgaven alene, sagde Jan Hansen, formand for Hanstholm Fiskeriforening.

 

De nominerede i kategorien Hav

  • Jacob Mielcke, Mielcke & Hurtigkarl: Hvide asparges, søsalat, knivmusling
  • Kristian Arpe-Møller, Formel B: Rimmet kammusling med ærter, fermenteret tomatsaft og citrusurter
  • VINDER: Nikolai Nørregaard, Kadeau Bornholm: Rå kammusling, syltet hvid asparges & skovmyrer
  • Søren Selin, AOC: Pære med gigas østers & kamille
  • Anders Johst, Villa Vest: Østers fra Limfjorden, spidskål, stikkelsbær & persille

Derudover blev årets ret kåret i kategorierne Land og Sødt og Ost, Bistro, Smørrebrød, Betjening, Udskænkning og Bar.

Læs mere om:

Flere Nyheder