Årets Sild har ramt butikkerne

Vinderen af Årets Sild kan nu fås i Hirtshals, Løkken og Hjørring. Senere på året kommer de i resten af landet

Nu kan du få fingrene i Årets Sild.

De er nu at købe i lokale butikker i Hjørring, Løkken og Hirtshals. Fredag blev sildene præsenteret i Rema 1000 i Hirtshals, og der blev taget hul på årets salg. 

Det var restaurant Lilleheden, som vandt konkurrencen i år. Efterfølgende er deres sild sat i produktion af Tenax i Ålbæk, som har sit datterselskab Lykkeberg Sild til at producere silden, og komme dem på glas. 

– Silden smager fantastisk. Den er så god, at man faktisk skal smage den helt uden tilbehør og rugbrød. Så får man for alvor alle smagsorganer i gang samtidig, siger sildeminøren og indehaver af Restaurant Lilleheden, Ejvind Kjeldsen Jensen til Løkken Folkeblad:

– Og hvis man har smagsløgene i orden, kan man smage, at der er brugt både lyng samt Graasten æbler, løvstik, lynghonning samt tranebær i marinaden.

Det var 10. gang, at Restaurant Lilleheden blev udråbt vinder af Årets Sild. Sildedysten begyndte i 1993, og fra 2016 har Hirtshals Fiskefestival stået for kåringen. Det sker bl.a. i samarbejde med Danmarks Pelagiske Producentorganisation. 

Senere på året kommer sildene også i butikker landet over. 

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...