Coop vil gerne sælge dansk fisk til danskerne

Står det til Coop skal der mere frisk fisk fra danske kuttere i indkøbskurven

Når danskerne køber fisk, er det ofte laks, makrel, tun, sild og rejer der finder vej til indkøbskurven. Men hos Coop vil man faktisk meget gerne medvirke til, at danskerne i højere grad får øjnene op for de mange muligheder der er i fisk som råvare. 

Thomas Roland, der er CSR-chef hos Coop forklarer, at størstedelen af den ferske fisk, der sælges via Coops butikker, er opdrættet laks fra Norge. Og det forbrugsmønster vil man meget gerne være med til at ændre hos Coop.

– Vi vil rigtigt gerne medvirke til, at flere danskere spiser danske arter som kuller, kulmule, lange og mørksej. Men salg af fersk fisk via dagligvarebutikker er svært, fordi fersk fisk har en meget begrænset holdbarhed, og det påvirker i sidste ende mængden af mad som de enkelte butikker skal kassere, fortæller Thomas Roland.

Han påpeger i stedet, at der er store muligheder forbundet med salg af frosset fisk.

– I Danmark ser vi ofte fersk fisk som et tegn på kvalitet. Men på frost kan du faktisk få meget mere for pengene, fordi man ved at indfryse fisken både bevarer den gode smag og næring, samtidig med at du sikrer en meget længere holdbarhed på produktet. Du kan fange fisken, når den er i sæson og indfryse den, og hermed sikrer du en meget længere tidsramme for afsætning af fisken – og det bliver lettere for vores butikker at tibyde et bredere sortiment, som det er umuligt for dem at håndtere ferskt, lyder det fra Thomas Roland.

 

Danskerne skal hjælpes til at spise fisk

Men for at det overhovedet skal kunne lade sig gøre at få mere dansk fisk på de danske middagsborde, så er det nødvendigt, at danskerne får øjnene op for de mange muligheder, der gemmer sig i fisken som råvare forklarer Thomas Roland.

Og her er det ikke nok at man søsætter en kampagne der sætter ny fokus på de mange muligheder der i fisk og skaldyr som råvare. Danskerne madkultur skal også tænkes ind i dette. Det kan bl.a. være ved at sikre, at fisk indgår i retter med ferske råvarer, som er pakket og klar til tilberedning, så det bliver nemt, at sætte velsmagende og børnevenlige fiskeretter på bordet, uden at det skal springe budget for madplanen. Der er generelt store muligheder for, at fiskeindustrien kan produktudvikle og gøre fisk mere tilgængeligt. For hvis danskerne skal spise mere fisk, kan supermarkedskæderne ikke drive forandringen i danskernes spisevaner alene.

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...