DFPO går ind i Tænketanken Hav

Sammen med to andre aktører vil DFPO søge indflydelse på tænketankens arbejde

På initiativ fra Velux Fonden blev Tænketanken Hav i sommer søsat med missionen om at forbedre forholdene i det danske havmiljø.

Tænketanken får nu yderligere tilslutning, da foreningerne med de fødevareproducerende medlemmer, Danmarks Fiskeriforening, Dansk Akvakultur og Landbrug & Fødevarer er blevet medlemmer af foreningen.

Som medlem af Tænketanken Hav bliver de en del af et forum, hvor aktører, der beskæftiger sig med havet, mødes og finder løsninger til gavn for havet og de erhverv med arbejdspladser i og omkring havet i Danmark. Dette skal ske via et tæt samarbejde mellem erhvervsliv, beslutningstagere og civilsamfundet.

De tre aktører vil sammen søge indflydelse i tænketankens arbejde, hvilket sker med et håb fra alle tre om, at øget videndeling og erfaringsudveksling kan føre til gode resultater for både havmiljøet, danskerne og virksomhederne.

Direktør i Danmarks Fiskeriforening Kenn Skau Fischer udtaler: 

– Det ligger i vores DNA at arbejde for, at vores havmiljø og de danske fjorde skal have det godt, være sunde og rene. Derfor er det logisk, at vi bliver en del af dette fællesskab. Vi håber, at vi med vores viden og erfaring kan styrke tænketankens arbejde. 

Direktør i Dansk Akvakultur Brian Thomsen udtaler: 

Havets velbefindende optager os meget. Vi søger altid gerne samarbejde og fælles løsninger på områder, som optager os. Det plejer at bringe gode ting med sig. Vi ser frem til samarbejdet og videndelingen i Tænketanken Hav.

Miljødirektør i Landbrug og Fødevarer udtaler: 

– Vi ønsker optimale forhold for vores erhverv i samspil med naturen, og vi er samtidig en branche, der ønsker at gøre en positiv forskel for det samfund, vi er en del af. Derfor er vi glade for at kunne bidrage med vores erfaringer og ekspertise i Tænketanken Hav, så vi sikrer optimale forhold for både havmiljø og fødevareklyngen.

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...