Fortælling om Vestkystens fiskeri

Ny bog skildrer mere end 100 års fiskeri på Vestkysten fortalt af slægtens sidste fisker

Billede: Screenshot fra TVSyd

Kirk-slægtens sidste fisker har med udgangspunkt i Vestkystens og Esbjergs fiskeri gennem mere end 100 år, skrevet en bog.

Bogen “De sidste fiskere – Fiskeriets storhed og fald”, er skrevet af Lars Bo Kirk, og her samler han slægtens historie, skriver TVsyd på sin hjemmeside. Bogen udkom på Politikens Forlag tirsdag d. 16. februar.

“En november nat i 1893 er stormen frygtelig. Alligevel er en flok fiskere sejlet ud på havet i åbne joller. Jollerne bliver overskyllet af enorme bølger, og flere fiskere falder over bord og drukner”.

Sådan begynder bogen. Fortællingen er forfatterens oldeforældre en del af. Det samme er gældende for resten af bogen, hvor forfatteren bruger sin slægts historie. Bogen er koncentreret omkring erhvervsfiskeriets udvikling på Vestkysten og i Esbjerg. 

Fra ingenting til kvoter og reguleringer

Bogen tager sin begyndelse i slutningen af 1800-tallet og snor sig helt frem til i dag. For Lars Bo Kirk var det en vigtig bog at skrive, fordi fiskeriet engang var et erhverv, som flere knap nok kan forestille sig.

– Man levede af et hav, der var ekstrem brutalt. Man var tvunget til at sejle ud på havet og sætte livet på spil, siger han til TVsyd.

Der er sket meget siden da. I dag er fiskeri et erhverv med kvoter og reguleringer.

– Det var et hårdt liv, som ikke eksisterer i dag på godt og ondt. Dengang var der en anden form for nærhed til naturen og mandsmod, fortæller Lars Bo Kirk, der selvfølgelig er glad for, at det at være fisker i dag er et langt mere sikkert job.

Spændende, stort og sjovt projekt

– For mig har det været spændende at skrive om min slægt og bruge dem som et billede på udviklingen. Det har været sindssygt spændende og et større projekt, end jeg havde regnet med. Men frem for alt sjovt, fortæller Lars Bo Kirk.

Han har selv prøvet kræfter med fiskeriet. Den sidste i sin slægt – den sidste tur på havet havde han tilbage i 1992. 

Lars Bo Kirk har skrevet bogen med hjælp fra sin onkel, Kent Kirk.

 

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet...