Fritz Köster takker af som præsident for ICES

Amerikanske William Karp overtager rollen som præsident i ICES efter danske Fritz Köster

William (Bill) Karp er blevet valgt som præsident for Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) i forbindelse med rådets årlige generalforsamling. Amerikaneren er blevet valgt ind for en treårig periode, der gælder fra november 2021 og frem til oktober 2024. Den nye præsident erstatter danske Fritz Köster, der har siddet på posten siden januar 2019.

Det var den afgående præsident Fritz Köster, der kunne fortælle nyheden på et online møde mellem ICES’s medlemmer i slutningen af oktober måned. Det skriver ICES på deres hjemmeside.

Fritz Köster er uddannet fiskeribiolog og har sideløbende med hvervet som præsident for ICES været institutdirektør på DTU Aqua. Den nye præsident for ICES, William Karp, er tilknyttet som professor på University of Washington og er USA’s repræsentant i det internationale havundersøgelsesråd.

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet...