Lidt uden for Lemvig i en by, der hedder Rom, ligger en virksomhed, der er et synligt bevis på, at ingen fisker med respekt for sig selv, efterlader garn og net i havet. Virksomheden hedder Plastix, og de har opbygget en sund forretning ved at omdanne udslidte fiskegarn og trawl til genbrugsplast.
– Vores arbejde består i at opkøbe fiskenet og trawl på havnene og omdanne det til plastgranulat, der kan bruges til et hav af produkter; lige fra mobilcovers til møbler og emballage, fortæller Peter Buhl.
Han er ansat som indkøbsmanager hos Plastix, og han har nu i fire år haft opgaven med at opkøbe fiskernes kasserede fiskegrejer, så virksomheden ved Lemvig kan producere genbrugsplast.
Modtager net fra over 20 lande
Og Peter Buhl kan om nogen bekræfte, at ingen fisker med sin gode vilje smider et fiskenet ud. Faktisk er det da også begrænset, hvor stor en del af virksomhedens omsætning, der stammer fra danske fiskenet.
– Det er jo ikke sådan, at fiskerne kasserer deres net i flæng, for det er en temmelig bekostningsfuld affære at købe fiskenet, fortæller Peter Buhl.
Han har faste aftaler med stort set samtlige større fiskehavne i Danmark, men de net, som danske fiskere kasserer, er langt fra nok til at holde hjulene i gang hos Plastix. Derfor modtager virksomheden fiskenet fra ca. 20 forskellige lande.
– De mange net som vi modtager er af typerne HDPE og PP, og de bliver omdannet til ny råmateriale. Det er de mest gængse plasttyper i verden, fortæller Peter Buhl og uddyber at denne form for plast kan genanvendes helt op til 20 gange.
Gode intentioner kan ingen leve af
Men selvom Plastix har en god forretningsmodel, der taler ind i den grønne udvikling, så vokser træerne ikke ind i himlen. Det er et stort arbejde at genanvende materialer. Peter Buhl forklarer, at når virksomheden modtager net, så bliver det sorteret i store bunker alt efter farve og type.
– Der er mange, som måske tror, at de net, vi omdanner, er net, som er blevet samlet op i havet, men det er altså ikke tilfældet. De net, der ligger hernede hos os, er afleveret af fiskerne og opkøbt eller modtaget via havne, eller i enkelte tilfælde direkte hos fiskeren. Vi samler ikke noget op i havet, for det ville aldrig kunne løbe rundt. Som udgangspunkt modtager vi kun rene materialer, for jo mere tid, der skal bruges på at adskille net, desto dårligere forretning bliver det også for os. Når vi opkøber og modtager net, så er det et krav, at de fri for metalkæder og andre materialer, forklarer Peter Buhl. Han understreger, at det allervigtigste, når det handler om en grøn udvikling, er, at det kan ske på et økonomisk bæredygtigt grundlag. For gode intentioner kan ingen leve af:
– Vi er en forretning, og vi skal tjene penge på det her. Det er enormt omkostningsfuldt at etablere denne form for virksomhed, og derfor er vi også nødt til at sikre et fornuftigt økonomisk grundlag. Vi tjener vores penge på at genanvende ressourcer, og dermed bidrager vi både til bedre udnyttelse af ressourcer, mindre CO2 udledning samt at nettene bliver indsamlet. Når det handler om grøn omstilling, skal vi ikke være så forskrækket for at tale om økonomi. For en bæredygtig bundlinje er den vigtigste faktor for, at vi kan lykkes med at arbejde i genanvendelse og ressourceoptimering, fastslår Peter Buhl.
