Projekt: Stenrev skal beskytte kysten og fremme livet i havet

DTU Aqua deltager i et projekt, som skal undersøge, om stenrev kan beskytte kyster mod erosion samt fremme livet i havet
af Claus Kirkegaard
22 apr 2021

Når kraftige storme, bølger og havstrøm skyller sand væk og æder kysten, sker der ofte det, at man efterfølgende sandfodrer for at genskabe kyststrækningen og beskytte kysten mod erosion. Men man ser ofte, at metoden kun bevarer kyststrækningen i en kort årrække. 

Derfor er DTU Aqua, sammen med DTU Mekanik, Kommunernes Landsforening, Havnatur og Aalborg Universitet, med i et nyt stenrevs- og kystbeskyttelsesprojekt - BARREEF.

- Projektet er innovativt og ikke afprøvet før i Danmark i denne skala. Vi vil dokumentere de positive effekter, det kan have at opføre et stenrev, som både yder kystbeskyttelse og understøtter livet i havet. Håbet er at udvikle en metode til kystbeskyttelse, der kan reducere behovet for strandfodring, siger Jon C. Svendsen, seniorforsker hos DTU Aqua.

 

Rev beskytter mod bølger

Udenlandske undersøgelser tyder på, at naturbaserede løsninger kan bidrage til kystbeskyttelse. Koralrev, havgræsser og mangrove kan mindske risikoen for erosion af kyster. I Danmark har vi ikke koralrev eller mangrove, som vi kender dem fra udlandet, men vi har stenrev, der bliver begroet med bl.a. tang og muslinger. Sådanne stenrev har sandsynligvis kystbeskyttende effekter, hvis stenrevene placeres og designes rigtigt.   

Planen er at placere stenrevet et stykke fra kysten, hvor det bryder bølgerne. Derved dæmper det en del af bølgeenergien, inden bølgerne når ind til kysten. 

Et tidligere stenrevs-projekt hos DTU Aqua fra 2016-2020 dokumenterede gode resultater i forhold til livet i havet. F.eks. viste erfaringer fra Bredgrund ved Sønderborg, at der blev registreret omkring 100 gange flere torsk i området end to år tidligere, inden stenrevet blev udlagt. Og ved Læsø, hvor Naturstyrelsen i 2008 anlagde et stenrev, observerede man både flere gråsej og større torsk efter etableringen af stenrevet. Undersøgelser viste også flere marsvin i området. 

I DTU Aquas tidligere projekter havde man kun fokus på fisk og biodiversitet, ikke kystbeskyttelse. Det nye BARREEF-projekt kobler de to aspekter.

 

Placering endnu ukendt 

Som en del af projektet skal forskerne undersøge, hvor stenrevet bedst kan anlægges, og her arbejder DTU Aqua sammen med kollegaer fra DTU Mekanik. Instituttet skal udarbejde modeller, der kan vise, hvilke kyststrækninger som har størst potentiale. Modellerne beregner f.eks., hvordan kyststrækningen vil reagere, når sten i tonsvis lægges ud i havet.

- Både vores egne undersøgelser og henvendelser fra lokale aktører skal gøre os klogere på, hvilke kyster der vil være mest velegnede, og hvor et stenrev kan have mest mulig gavnlig effekt. I sidste ende udvælger vi én lokalitet, og det er meget vigtigt, at projektet har lokal opbakning fra starten, siger Jon C. Svendsen, der forventer, at stenrevet bliver anlagt om to år for herefter at blive fulgt af forskerne de følgende år.

Projektet hører meget gerne fra lokale aktører ved kyster, der har problemer med erosion. Det kan f.eks. være private, kystlav eller kommuner.  Kontakt seniorforsker Jon C. Svendsen, DTU Aqua, tlf. 22 81 65 45, mail .jos@aqua.dtu.dk, for at tale mere om mulighederne for et samarbejde.

Figur 1: Strandfodring. Pilene illustrerer bølger, der rammer kysten uhindret, og som kan føre til, at sandstranden vaskes bort. Når havet æder af kysten, udfører man i dag ofte strandfodring for at genskabe sandstranden. Strandfodring indebærer opsugning af sand på dybt vand (A), hvorefter sandet placeres ved stranden ((B). Strandfodring påvirker livet i havet negativt – både der hvor sandet suges op, og hvor sandet lægges ud. Grafik: Tim Wilms
Figur 2: Princippet i BARREEF-projektet. Det nye DTU-projekt BARREEF undersøger, om stenrev kan bruges dels til at beskytte kysten, dels til at fremme livet i havet. På figuren vises bølgerne med pile. Ud over at begrænse skaden på sandstranden skal stenrevet også give levesteder til tang, smådyr og fisk samt fremme vækst af ålegræs på indersiden af revet. Grafik: Tim Wilms

Projektdeltagere

  • DTU Aqua ved seniorforsker Jon C. Svendsen og seniorforsker Martin Lindegren
  • DTU Mekanik ved professor Erik Damgaard Christensen
  • Kommunernes Landsforening ved konsulent Niels Philip Jensen
  • Havnatur ved biolog Bo Mammen Kruse 
  • Aalborg Universitet ved lektor Lucia Margheritini 

Læs mere om:

Flere Nyheder