Søren Pape: De danske fiskere skal kompenseres for Brexit

Der skal findes en løsning, så danske fiskere kompenseres for de tab, de har i forbindelse med Brexit, lyder det fra den konservative partiformand.
af Svend Boye Thomsen
28 sep 2021

Der må kunne findes en løsning, så de danske fiskere kompenseres for de tab, de lider i forbindelse med Brexit. 

Sådan lød det fra den konservative partiformand Søren Pape Poulsen, da han mandag var på besøg hos Hanstholm Fiskeriforening. 

- Jeg synes, det er mærkeligt, at man siger, det er statsstøtte, at man vil kompensere de mennesker, der rent faktisk er ramt, sagde Søren Pape Poulsen. 

- For mig handler det om retfærdighed. Det er ikke rimeligt over for fiskerne i Danmark, at de ikke får den kompensation, som vi får fra EU, når det er dem, der lider tabet. Det må der kunne findes en løsning på, sagde han. 

Flere Nyheder