EU-kommissærens svar på fiskernes spørgsmål

Til årets generalforsamling i DFPO deltog EU-kommissær for Miljø, Hav og Fiskeri med et oplæg. Efterfølgende svarede han på spørgsmål fra salen

Der var mulighed for at stille spørgsmål til EU-kommissær for Miljø, Hav og Fiskeri Virginijus Sinkevicius fra salen til dette års generalforsamling i DFPO.

Og muligheden for at stille spørgsmål direkte til kommissæren var eftertragtet. 

Fire fiskere nåede at få svar på deres spørgsmål, inden kommissæren skulle videre i sit program.

Alfred Fisker Hansen

Spørgsmål:

Hvorfor har vi et dobbelt straf-system i form af regler for antagelighed? Inden for landbruget udbetales langt større beløb, men der er ikke de samme pointstraffe, som vi er udsat for i fiskerierhvervet. Særligt i forhold til Brexit-kompensationen er det ulogisk, at man risikerer at skulle tilbagebetale kompensationen, hvis man ikke overholder reglerne i op til fem år.

Svar:

Først og fremmest er støtte til fiskerierhvervet betinget af, at man overholder reglerne i den fælles fiskeripolitik, og i dette tilfælde særligt bestemmelserne i kontrolforordningen. I forhold til

bestemmelserne i de to fonde, som udbetaler støtte til fiskerierhvervet, er det en betingelse, at man ikke begår alvorlige overtrædelser inden for en periode på fem år, fra man har modtaget støtte. Det princip ønsker vi ikke at fravige. Hvis man begår alvorlige overtrædelser, snyder man ikke kun myndighederne, men især de kolleger, der respekterer reglerne. Reglerne er med til at sikre lige konkurrencevilkår i sektoren – level playing field. Reglerne er også med til at sikre implementering af den fælles fiskeripolitik.

BRIAN LARSEN HM 128 BORKUMRIF

Spørgsmål:

I de seneste år har vi set, at EU er blevet dårlige til at sikre fiskerierhvervets interesser
i forhold til tredjelande – som UK. Hvordan vil Kommissionen få EU tilbage på sporet?

Svar:

Vi gør alt, hvad vi kan for at være aktive i fiskeriforhandlinger med tredjelande, og også når det handler om tiltag, som iværksættes af en enkelt kyststat. Når det gælder Doggerbanke og de beskyttede områder, som Storbritannien har besluttet at udlægge, må vi også erkende, at Brexit har gjort det sværere for os at gøre noget. I det konkrete tilfælde ligger beslutningen om de lukkede områder ikke indenfor rammerne af Brexit-aftalen. Det gør det vanskeligt. Vi vidste dog allerede fra begyndelsen, at Brexit ville blive vanskeligt at komme igennem for fiskerierhvervet. Derfor har vi også – helt fra begyndelsen – ikke løsrevet fiskeriet fra de øvrige elementer af den samlede Brexit-aftale. Netop for at støtte op om fiskerierhvervet.

TAMME BOLT

Spørgsmål:

I EU, og på verdensplan, bliver bundtrawl beskyldt for ikke at være bæredygtige – til trods for der ikke er videnskabelige beviser for denne påstand. Hvad vil kommissionen gøre for at sikre en stabil produktion og levering af bæredygtige fisk til de europæiske forbrugere?

Svar:

Kommissionen gennemgår i øjeblikket alt tilgængeligt materiale om bundtrawl – fra interessenter og videnskabelige organer såsom ICES. Vi ønsker at få det fulde billede. Bundtrawl har en effekt på havbunden – det kan vi ikke benægte. Vi er også forpligtede til at søge svar i forhold til EU’s grønne pagt – EU Green Deal – om, hvad bundtrawl har af konsekvenser for de mest sårbare arter og habitater. Derfor anstrenger vi os også meget for fremme mere selektive redskaber i samarbejde med bl.a. erhvervet.

Kim Kær Hansen

Spørgsmål:

For nogle år siden blev fiskeriet i den østlige Østersø erklæret for det bedst forvaltede af slagsen i EU. Synes Kommissæren, at forvaltningen af fiskeriet i den østlige Østersø har været en succes, når man tænker på den nuværende situation?

Svar:

Det er et meget følelsesladet spørgsmål (sagt med et glimt i øjet, red.). Østersøen var i mange år et mønstereksempel på fiskeriforvaltning på en bæredygtig måde i forhold til forvaltning efter princippet om FMSY. Ministerrådet har dog fastsat TAC’en for torsk i den østlige Østersø over det anbefalede niveau – af socio-økonomiske hensyn. Meningen med FMSY er jo at befiske bestandene på et niveau, så man ikke risikerer at sætte noget over styr. Flere bestande i Østersøen har det ikke godt. Det skyldes både tidligere massivt overfiskeri og den alvorlige miljømæssige situation, som Østersøen befinder sig i. De forvaltningsmæssige tiltag, der blev iværksat forrige år, tager disse forhold i betragtning.

Det er ikke kun fiskeriet, der har en effekt på Østersøen. Også landbrug er medvirkende til den nuværende situation. Situationen er ikke god, og klima og miljø spiller en afgørende rolle. Fiskere klager ofte over, at foranstalt- ningerne fra EU rammer dem. Det er korrekt, for det er fiskerierhvervet man kan regulere gennem den fælles fiskeripolitik. Jeg ønsker at medvirke til at gøre fiskeriet så rentabelt som muligt, men det bliver ikke ved at skyde genveje, men ved at bruge alle værktøjer i vores værktøjskasse. Også i forhold til at inddrage andre sektorer. Hvis vi kun holder os til fiskeriet, løser vi ikke problemet i Østersøen.

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...