Fiskefabrik flytter produktion til Hvide Sande

Insula lukker sin fabrik i Hanstholm og flytter produktionen til Hvide Sande

Den norskejede fiskekoncern Insula lukker sin fabrik i Hanstholm og flytter produktionen til sin fabrik i Hvide Sande.

– Vi samler aktiviteterne for at kunne stå med det bedst mulige udgangspunkt i forhold til de kommende 12-24 måneder, som, vi forudser, bliver svært udfordrende, siger Jesper Kold Sørensen, der er administrerende direktør for Insulas tre fabrikker i Danmark.

Der er 23 ansatte på fabrikken i Hanstholm, og 22 af disse er enten blevet tilbudt arbejde på Insulas fabrik i Hvide Sande eller på Insulas fabrik i Frederikshavn.

Jesper Kold Sørensen fortæller til Dagbladet Ringkøbing-Skjern, at han forventer, at man får meget travlt på fabrikken i Hvide Sande.

– Der er erfaringsmæssigt en del produktivitetsgevinster ved at køre større volumen igennem, men samtidig falder volumen, når prisinflationen overstiger forbrugernes betalingsvilje- og evne. Men vi får brug for et tocifret antal nye kolleger, siger han til avisen.

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...