Fiskehandler lukker: Fisk er blevet for dyrt

Fisk er steget så meget i pris, at kunderne ikke kan være med, forklarer fiskehandler om lukning

Ved årsskiftet lukker fiskehandler John Ganderup sin fiskebutik Fiskemanden i Viborg.

Det skriver han i et opslag på Facebook, hvor han forklarer, at fisk er steget så meget i pris, at kunderne ikke kan være med.

– Igennem årene er mine indkøbspriser på fisk steget betragteligt, men de seneste år er priserne steget til et niveau, hvor mange af mine kunder ikke længere kan være med. Og de seneste prisudviklinger og stigende udgifter i år har gjort det endnu sværere, skriver John Ganderup.

– Det med at købe frisk fisk i en fiskeforretning som min er nu blevet til noget, som mange almindelige danskere ikke har råd til at betale for, og det betyder også, at kunderne ikke kommer lige så ofte som tidligere, skriver han.

Derfor har han besluttet at lukke forretningen.

– Jeg ved endnu ikke med sikkerhed, hvornår jeg lukker helt, men jeg ved, at det først bliver efter den kommende julehandel. Både fordi jeg gerne vil have den sidste store sæson for fiskehandel med, men særligt også fordi jeg gerne vil give jer – mine gode kunder – mulighed for at købe frisk og god fisk til årets juleborde, ligesom I plejer, skriver John Ganderup.

Fiskemanden er den eneste deciderede fiskebutik i Viborg.

Der vil dog stadig være mulighed for at købe frisk fisk i Viborg, idet Hvide Sande Røgeri hver fredag har en fiskebil i byen, som holder til ved Meny på Fabriksvej.

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...