Forekomsten af spøgelsesnet nu kortlagt

Overordnet vurderes spøgelsesnet ikke at være et stort problem i danske farvande

For første gang er der nu gennemført en fysisk kortlægning af forekomsten af spøgelsesnet i danske farvande og afprøvet metoder til skånsom og effektiv oprensning. Det skriver Fiskeristyrelsen på sin hjemmeside.

DTU Aqua har udarbejdet rapporten “”Ghost nets in Danish waters”, som konkluderer følgende:

  • Spøgelsesnet forårsaget af mistede fiskeredskaber vurderes overordnet ikke at være et udbredt problem i de danske farvande, men net og netstykker akkumuleres over tid, hvis ikke de fjernes. 
  • I den vestlige del af Limfjorden konstateres der dog et alvorligt problem med bevidst efterladte spøgelsesnet i meget store mængder.
  • Der estimeres at være spøgelsesnet på over 50 pct. af de vrag, der ligger i områder, hvor der er – eller har været – fiskeri.
  • Der er fundet mistede/efterladte redskaber fra både erhvervs-, fritids- og lystfiskere.

 

Derudover skitseres der i rapporten en række anbefalinger vedr. opsamling af spøgelsesnet baseret på forskellige opsamlingsmetoder:

  • Opsamlingsaktiviteter bør målrettes områder med begrundet mistanke om eller kendskab til forekomster af spøgelsesnet, så processen bliver så omkostningseffektiv som muligt.
  • Opsamlingsaktiviteter på vrag bør udføres af professionelle dykkere.
  • Der kan oprettes en fælles platform til løbende at indsamle informationer om forekomster af spøgelsesnet.
  • Man kan overveje at inddrage historiske data om fiskeriets udbredelse ved fremtidige projekter, da mange net har vist sig at være gamle.

 

Hele rapporten fra DTU Aqua kan læses her

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...