Genbrug af fiskeredskaber på Bornholm

Gamle fiskeredskaber på Bornholm skal genbruges til opdræt af blåmuslinger

Nexø Vodbinderi vil nu gå i gang med en bæredygtig udnyttelse af udtjente fiskeredskaber.  

2022 er, ifølge virksomheden, nemlig blevet året, hvor mange lokale fiskere i Nexø har kastet håndklædet i ringen og dermed også deres udtjente fiskeredskaber på kajen. 

Derfor vil Nexø Vodbinderi i samarbejde med ivandet, Blue Research og Roskilde Universitet i løbet af de kommende seks måneder undersøge, hvordan de kasserede fiskeredskaber kan genbruges til produktion af anlæg til opdræt af blåmuslinger og dermed samtidig bibeholde værdien i de gamle fiskeredskaber, mens man støtter op om BOFA’s (Bornholms Affaldsselskab) vision om Bornholm som en affaldsfri ø. Det skriver TV2 Bornholm.

– Vi skal på øen tage et fælles ansvar for den vision, BOFA har besluttet, hvis det skal lykkes. Som virksomhed kan vi bidrage med genbrug af cirka 6000 ton fiskeredskaber, der årligt havner på deponi fra fiskeriets aflagte redskaber, siger Klaus Hjorth Hansen, manager hos Nexø Vodbinderi.

 

 

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet...