Hanstholm Havn: Ny procedure for sponsoransøgning

Der er kommet ny procedure for sponsoransøgninger over 3.000 kr. i Hanstholm Havn

Hanstholm Havn har indført en ny procedure for behandling af ansøgninger vedrørende forespørgsler på sponsorater.

Havnen har hidtil modtaget og behandlet ansøgninger om sponsorstøtte løbende hen over et kalenderår, men for at sikre en lettere behandlingsgang, vil Hanstholm Havns bestyrelse fremover behandle ansøgninger om sponsorstøtte på over 3.000 kroner én gang årligt. Det skriver Hanstholm Havn på sin hjemmeside.

Indkomne ansøgninger over 3.000 kroner vil næste gang blive behandlet på Hanstholm Havns bestyrelsesmøde i maj 2021. For det kommende kalenderår er der således tale om behandling af ansøgninger, som vedrører aktiviteter i perioden maj 2022 – maj 2023.

 

Hvem kan komme i betragtning?

Hanstholm Havn kan bevilge sponsorater til aktiviteter, som vurderes at have en umiddelbar forbindelse til havnens virke og/eller geografiske forankring. Havnen kan derfor vælge at yde et sponsorat til for eksempel et lokalt sportsarrangement eller events, der gør brug af havnens arealer eller aktiviteter, der vurderes at ligge inden for havnens beskæftigelses- og fokusområde; for eksempel en madfestival med præsentation af fisk eller en uddannelsesmesse for maritime fag.

Alle ansøgninger der vurderer at leve op til ovenstående kriterier, vil blive behandlet.

 

Sponsorpulje

Hanstholm Havns samlede sponsorpulje til uddeling i maj måned 2022 er på i alt 30.000 kroner.

For ansøgninger om støtte på op til 3.000 kroner er det stadig muligt at søge havnen løbende hen over året.

Vattenfall afviser beskyldninger: Vi har tilgodeset fiskernes interesser

Vattenfall afviser nu på det kraftigste, at selskabet skulle have forbigået regler om kompensation til fiskere i forbindelse med opsætning af havvindmøller

Vattenfall afviser beskyldninger: Vi har tilgodeset fiskernes interesser

Vattenfall afviser nu på det kraftigste, at selskabet skulle have forbigået regler om kompensation til...