Ikke bare 1. Eller 2, 3, 4, men 5 medarbejdere skal fejres, når O.V. Jørgensen Hundested Fiskeexport inviterer til reception 1. oktober kl. 13-16 på Værkstedet (Hal 3), Færgevejen 2 Hundested.
Corona lagde en dæmper på tidligere fejringer, og derfor har fiskevirksomheden samlet flere sammen, som nu fejres på den enes 50 års jubilæum.
De fem jubilarer er:
- John Andersen: 50 års jubilæum 1. oktober 2022
- Kim Illemann: 40 års jubilæum 1. august 2022
- Jesper Christiansen: 30 års jubilæum 18. juni 2020
- Poul-Erik Jensen: 30 års jubilæum 8. januar 2019
- Ole V. Jørgensen: 60 års jubilæum 18. marts 2021
John Andersen, Kim Illemann, Jesper Christiansen og Poul-Erik Jensen har kørt som chauffører i en række år, og har derfor været firmaets ansigt ude på havnene ved losning og afhentning af fisk.
Ole V. Jørgensen har været ansat under sin farfar og far, inden han selv tog over. Han har været med til at opbygge modtagesteder og arbejdet for opkøb af fisk i den Østlige del af Danmark i mange år.
Stort tillykke!