ICES suspenderer russiske rådgivere

Russiske forskere, biologer og eksperter er blevet suspenderet af ICES - Det Internationale Havundersøgelsesråd
af Claus Kirkegaard
30 mar 2022

Siden Rusland invaderede Ukraine har en række ICES-medlemslande opfordret deres forskere og biologer til at boykotte arrangementer, hvor russiske forskere deltager.

For at opfylde forpligtelserne over for medlemslandene i forhold til rådgivning, kræver det en bred deltagelse af væsentlige eksperter, forskere og biologer. Det har krigen i Ukraine undermineret.

Det Delegerede Råd i ICES har nu stemt for en midlertidig suspension af alle delegerede, medlemmer og eksperter fra Rusland for deltagelse i ICES-aktiviteter.

Dermed kan ICES igen komme i gang med at afholde møder, som ellers har været suspenderet i marts måned - netop pga. krigen i Ukraine.

Suspensionen begynder den 30. marts 2022, og ICES Eksekutivkomité vil overvåge situationen og, når det er relevant, anbefale, at denne suspension omgøres.

Læs mere om:

Flere Nyheder