Informationsmøde om Brexit-reserven

Fiskeristyrelsen indkalder til informationsmøder om udbetaling af penge fra Brexittilpasningsreserven

Fiskeristyrelsen inviterer til informationsmøde d. 31. maj om de nye støtteordninger, som finansieres af Brexittilpasningsreserven

Støtteordningerne er målrettet ejere af fiskefartøjer, som er direkte påvirket af brexit, eksempelvis på grund af kvotereduktioner. Der forventes at blive åbnet for ansøgninger under støtteordningerne i løbet af de kommende måneder.

På informationsmøderne vil du få information om støtteordningerne og få mulighed for at stille spørgsmål. Vi afholder 2 møder: Et fysisk møde i Fiskeristyrelsen i København og et online-møde via Skype.

Informationsmøderne afholdes tirsdag den 31. maj 2022

  • Det fysiske møde afholdes kl. 13:00-15:00 i Nyropsgade 30, København
  • Onlinemødet afholdes kl. 15:15 -16:30 via Skype. 

På møderne vil vi informere om følgende ordninger:

1) Kompensation for kvoteværditab

2) Kompensation for tabt indtjening i 1. kvartal 2021

3) De minimis-støtte for tabt indtjening i 2-4 kvartal 2021

4) Støtte til ophugning eller ombygning af fiskefartøjer.

Tilmelding

Du tilmelder dig informationsmøderne ved at sende en mail på sofhol@fiskeristyrelsen.dk. Skriv i emnefeltet, hvilket møde, du ønsker at deltage i. Fristen for tilmelding er senest mandag den 30. maj 2022 kl. 11:00. 

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål om møderne, kan du kontakte Dina Aideh på dinaid@Fiskeristyrelsen.dk.

Du kan finde yderligere oplysninger om brexittilpasningsreserven her