Sortmundet kutling, amerikansk ribbegople, stillehavsøsters og butblæret sargassotang.
Det er eksempler på nye ikke-hjemmehørende arter, som de seneste årtier er dukket op langs kyster og fjorde.
En ny analyse fra Miljøstyrelsen viser, at antallet af uønskede arter er vokset med fra 49 til 93 arter i de seneste 30 år. Det svarer til knap halvanden ny art om året eller tre nye arter hver andet år. Der er dokumenteret i alt 113 ikke-hjemmehørende arter.
– De invasive arter er et problem, fordi de risikerer at udkonkurrere og fortrænge de hjemmehørende arter. Sortmundet kutling, stillehavsøsters og butblæret sargassotang, yngler hurtigt og har få naturlige fjender i forhold til de hjemmehørende arter, de konkurrerer med. I blandt andet Limfjorden, Vadehavet og Smålandsfarvandet er resultatet et stort pres på de oprindelige, hjemmehørende arter. Dermed sættes der gang i en kædereaktion, der lokalt kan sætte det marine økosystem under pres, siger biolog Martin Søndergaard Jørgensen fra Miljøstyrelsen.
Kommer med skibes ballastvand
De ikke-hjemmehørende arter er alle kommet med menneskers hjælp i modsætning til arter, der spreder sig ved egen kraft. De fleste marine, ikke-hjemmehørende arter har enten siddet klæbet til bunden, eller de er spredt med skibenes ballastvand. Fælles for de invasive arter er, at de kan skade de dyr og planter, der findes naturligt i danske havområder.
Store skibe i internationale farvande skal have installeret certificerede og typegodkendte ballastvandbehandlingsanlæg for at sikre en effektiv rensning af ballastvandet for invasive arter, inden vandet tømmes ud. Reglerne trådt i kraft i 2017 og fremgår af FN’s Ballastvandkonvention, der skal mindske indførsel af vandlevende invasive arter
