Minister fik mange input med hjem fra Hvide Sande

Der var et stort fremmøde i auktionshallen i Hvide Sande, da Rasmus Prehn torsdag formiddag var på besøg

Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) var torsdag formiddag på besøg i Hvide Sande, hvor han mødtes med lokale fiskere og repræsentanter for fiskeriet. 

Besøget fandt sted i auktionshallen, og der var mødt cirka 40 mennesker op for at stille spørgsmål, komme med input og høre, hvad ministeren havde at fortælle. 

Der blev diskuteret en lang række emner, blandt andet den aktuelle situation med meget høje priser på brændstof. 

Rasmus Prehn sagde i den forbindelse, at hvis han var alene om at bestemme, så ville han have lavet en ordning, så fiskerne i en eller anden grad ville blive kompenseret for de meget høje priser på brændstof, men han tilføjede, at det ikke er muligt, fordi Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre ikke vil med til det. 

Han tilføjede videre, at han derfor er ved at se på, om man kan lave en låneordning, hvilket han er i dialog med erhvervsministeren om. 

Efter besøget skal fiskeriministeren videre til Thyborøn, hvor han også skal mødes med de lokale fiskere. 

Foruden Rasmus Prehn (S) deltog en række topembedsmænd i besøget. 

Bundgarnsfiskere har genudsat tonsvis af stenbidere

Selv om de har begrænset deres fiskeri markant, har bundgarnsfiskere på Djursland måttet genudsætte meget store mængder stenbidere

Bundgarnsfiskere har genudsat tonsvis af stenbidere

Selv om de har begrænset deres fiskeri markant, har bundgarnsfiskere på Djursland måttet genudsætte meget...