Rømø Havn med overskud

På trods af corona og et udfordret fiskeri kommer Rømø Havn ud af 2021 med sorte tal på bundlinjen

2021 var ikke uden problemer for Rømø Havn, hvor fiskeriet efter hesterejer ikke gik overvældende godt, og hvor færgesejladsen til Sild blev stoppet på grund af corona. 

Alligevel kommer havnen ud af året med et overskud. Og det er noget, som formanden for havnen naturligt nok er glad for.

– Det positive er, at vi kommer ud af året med sorte tal modsat røde. Med et lille overskud. Det ligger på omkring 100.000, fortæller Henning Schmidt til JydskeVestkysten.

– Vi er glade for, at det lykkedes at komme over på den rigtige side af stregen. Det giver altid lidt mere ro på, når det selv i en krise- og coronatid lykkes at hive et overskud i land, siger han.

Han fortæller, at et overskud i den størrelsesorden ikke havde været tilfredsstillende i et normalt år, men at bestyrelsen er tilfreds med resultatet i lyset af mistede indtægter i et svært år.

– Vi har mistet i hvert fald over en halv million i indtægter på grund af corona, siger Henning Schmidt.

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...