Sluseportene får en overhaling i Hvide Sande

Der er gang i det helt store løftearbejde ved slusen i Hvide Sande
af Svend Boye Thomsen
07 jul 2022

De 10 ton tunge sluseporte på slusen i Hvide Sande er ved at blive afmonteret.

For det er blevet tid til et servicetjek, som foretages af Hvide Sande Shipyard.

Det fortæller Hvide Sande Shipyard på Facebook, hvor man kan se billeder af værftets store mobilkran, der er i gang med at afmontere en af portene.

- Portene transporteres hjem på vores bedding for afrensning af begroning, udskiftning af sliddele, sandblæsning og maling. Herefter er de klar til genmontering, så de kan håndtere de kommende vintres maksimale tryk, skriver Hvide Sande Shipyard.

For at genere trafikken mindst muligt sker afmonteringen af sluseportene om aftenen.

Foto: Hvide Sande Shipyard

Læs mere om:

Flere Nyheder