Søren Gades afløser i EU er fundet

Fiskeriets mand i EU rykker teltpælene op og indtager atter Christiansborg

Søren Gade har siden 2019 siddet i Europa-Parlamentet for Venstre, men tidligere i år annoncerede han, at han ville stille op til Folketinget ved det valg, der netop nu er blevet afholdt. Hvor han også formåede at blive valgt.

I de tre år, hvor Søren Gade har siddet i Europa-Parlamentet, var han blandt andet næstformand for Fiskeriudvalge. Det var en rolle, han tog ganske seriøst, især da det spidsede til i forbindelse med kompensationerne i forbindelse med Brexit. Søren Gade var blandt andet en af drivkræfterne der sørgede for, at fiskerne faktisk fik kompensation for Brexit-aftalen.

Men nu er hans afløser fundet, og det er fremover Bergur Løkke Rasmussen (V), der skal repræsentere Venstre i Europa-Parlamentet. Det skriver han selv på Twitter, hvilket også nu er bekræftet af partiet.

Hvis navnet på det nye parlamentsmedlem lyder lidt bekendt, så giver det god mening. Bergur er søn af forhenværende statsminister, og stifter af partiet Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen.

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...