Udsigt til lavere oliepris

Historisk stor lagerfrigivelse af olie giver udsigt til lavere oliepris pr. tønde
af Claus Kirkegaard
12 apr 2022

Olieprognosen for den europæiske referenceolie, Brent-olien, er blevet sænket efter en historisk stor lagerfrigivelse. Det beretter Jyske Bank, Jyske Markets i en ny olieanalyse.

- Det Internationale Energiagentur (IEA) har koordineret en 2. frigivelse af olie fra de strategiske olielagre i OECD-landene. Sammen med USA’s selvstændige frigivelse, vil der samlet blive frigivet 1,33 mio. tønder olie per dag over de næste 180 dage. Det er mere end de 700.000 tønder olie per dag forventet af os. De fundamentale konsekvenserne for oliebalancen er i vores øjne et mindre pres via mere olie tilgængelig i de næste 180 dage samt et lavere efterspørgselstab pga. lavere oliepris, lyder det i den nye analyse fra Jan Bylov, olieanalytiker hos Jyske Bank, Jyske Markets.

For andet kvartal i år forudser Jyske Bank, Jyske Markets en pris på 93 USD pr. tønde Brent-olie, svagt stigende i tredje kvartal til 96 USD. 

Flere Nyheder