Vil have skarven af listen over truede dyr

Søren Gade har fået en høring i stand i EU's fiskeriudvalg omkring skarven

Søren Gade (V), EU-parlamentsmedlem har fået en høring i stand i EU’s fiskeriudvalg omkring skarven. Det skriver Flensborg Avis.

Efter høringen vil politikeren følge op på sagen.

-Jeg vil efterfølgende stille spørgsmål til fiskerikommissæren. Mit mål er at få pillet skarven af listen over fredede fugle. Vi skal tilbage til en balance, der tilgodeser såvel fiskere, lystfiskere og de truede fiskearter, som skarven har haft held til næsten at udrydde, siger Søren Gade.

Skarven er blevet mere talrig og tager nu for sig af retterne både ved de danske kyster samt i de danske vandløb. 

-Jeg går ud fra, at fiskerikommissæren lytter med, men jeg vil forsøge at få andre kommissærer på banen, da skarvens adfærd har konsekvenser på flere områder, siger Søren Gade.

Han erkender, at det er svært at trænge igennem med kravet om, at skarven bliver pillet af listen.

-Jeg er glad og tilfreds med, at udvalget har sagt god for høringen. Jeg står bestemt ikke alene med et krav om ændringer, og det undrer mig, at de grønne organisationer ikke er mere på banen. Det handler jo også om balancen i vores vandmiljø, lyder det fra Søren Gade. 

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...