Vil stramme reglerne for klapning

I forbindelse med forhandlingerne om Havplanen vil Kasper Roug se på muligheden for evt. stramninger for klapning

Socialdemokratiets næstformand i Folketingets Miljø-og Fødevareudvalg og sit partis fiskeriordfører Kasper Roug erkender, at klapning af havbunden kan have konsekvenser for de havmiljøer- og områder, hvor det finder sted. Det skriver avisen Nordvest Nyt.

Derfor vil han i forbindelse med de aktuelle forhandlinger af Havplanen se på mulighederne for at stramme reglerne for klapning af havbunden. Fiskeriordføreren vil gerne, at Havplanen skal omfatte regler for dumpning af materiale, der f.eks. indeholder tungmetaller.

Kasper Roug får opbakning til stramningen af sin folketingskollega Jacob Jensen, der er miljøordfører for Venstre.

-Det (stramningen, red.) gælder både de steder, hvor klapning kan finde sted, og med hensyn til krav til det indhold i materialet, som klappes, siger Jacob Jensen til Nordvest Nyt og fortsætter: -Havet er en ressource, som er afgørende for livet på landjorden. Det skal sikres langt bedre for kommende generationer. Havet skal ikke bruges som affaldsplads for blandt andet slam og spildevand.

Ordførerne er ikke imod at der fremadrettet stadig skal kunne udgraves bl.a. sejlrender og havnebassiner, men det skal bare ikke være ensbetydende med at materialet skal tilbage i havet, hvor det kan være med til at øge algemængden eller skabe iltsvind.

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...