DTU Aquas nye campus Hirtshals indvies fredag

DTU Aquas nye lokaler bliver indviet fredag med taler og ceremoniel klipning af fiskenet
af Louise Svane Pedersen
20 sep 2023

Tidligere har Fiskeri Tidende skrevet om, at der skal flere studerende til DTU Aquas Campus Hirtshals, når der fremover skal optages 25-30 kandidatstuderende.

Men de mange nye studerende skal også tidssvarende lokaler og faciliteter at forske i, og det får de nu.

For efter lang tids byggeri med udvidelser og tilføjelser, så Campus Hirtshals endelig færdig med at ligge i byggerod - og det skal fejres med en indvielse af de nye lokaler fredag d. 22. september 2023 kl. 11.00 i Nordsøen Forskerpark, Willemoesvej 2, Hirtshals.

- Bygningen skal give de studerende de bedste fysiske rammer til undervisning, projektarbejde, udvikling og innovation inden for fiskeri og akvakultur og sikre et godt studiemiljø. Den rummer alt fra laboratorier, undervisningslokaler, klimarum og auditorier på 1475 kvm, og vi glæder os meget til at tage den i brug, siger Fritz W. Köster, institutdirektør for DTU Aqua i en pressemeddelelse.

Indvielsen er kun for inviterede gæster.

Programmet for indvielsen

Kl. 11.00: Fritz W. Köster, institutdirektør for DTU Aqua, og Karl Henrik Laursen, direktør for Nordsøen Forskerpark, byder velkommen.

Kl. 11.10: Hanne Meldgaard, departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet, holder tale.

Kl. 11.20: Anders Bjarklev, rektor på DTU, holder tale.

Kl. 11:30: Søren Smalbro, borgmester i Hjørring Kommune, holder tale.

Kl. 11:45: Den røde snor (her i form af et fiskenet) klippes af Hanne Meldgaard, departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Kl. 12.00-14:30: Rundvisninger i bygningen + frokost.

Læs mere om:

Flere Nyheder