EU-politiker på havnebesøg i Hvide Sande

EU-parlamentariker Asger Christensen (V) var tirsdag eftermiddag på havnerundtur i Hvide Sande

Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Asger Christensen, der er næstformand for parlamentets fiskeriudvalg, var tirsdag eftermiddag på besøg i Hvide Sande. 

Her mødtes han med nogle af de lokale fiskere og repræsentanter for fiskeriet. 

Han var blandt andet en tur forbi Hvide Sande Isværk, hvor han hørte om isværkets historie og om, hvordan produktionen foregår i dag. 

Efterfølgende var han på besøg hos skibsværftet Hvide Sande Shipyard, fiskebutikken Nordsø Fisk og fiskeeksportøren Edgar Madsen. 

Han mødtes også med en garnfisker, som fortalte om de store udfordringer, det har medført, at man siden 1. maj har valgt at håndhæve en gammel EU-regel, som går ud på, at fiskerne kun må tage 75 kilo krabbekløer med i land per fangstrejse. 

Besøget gav også anledning til, at fiskerne i Hvide Sande kunne fortælle Asger Christensen om de bekymringer, de har for, hvad det kommer til at betyde for fiskeriet, at man vil opføre i tusindvis af vindmøller på Nordsøen. 

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...