Hanstholm Havn rydder op

Hanstholm Havn påbegynder en oprydningskampagne, som skal sikre en præsentabel og opryddet havn

Det skal være slut med rod på kajkanten, og alt for mange grejer hist og her. 

Det mener de i Hanstholm, hvor havnen derfor påbegynder en oprydningskampagne. Det oplyser Hanstholm Havn på deres hjemmeside. 

Kampagnen har til formål at sikre en præsentabel og opryddet havn, hvor fiskegrej mv. ikke hober sig uhensigtsmæssigt op. Fokus vil være på oplag af grej på ikke-lejede arealer med særligt fokus på kajområder.

Havnen opfordrer derfor brugere af havnen til at få ryddet op i oplagret grej mv., der befinder sig på ikke-lejede arealer, herunder kajer. Ellers vil udstyret blive fjernet efter 1. februar 2023. 

Brugere, som har grej mv. oplagret på ikke-lejede arealer, vil blive kontaktet af havnen per mail efter 1. februar med orientering om, at udstyret vil blive fjernet uden ansvar.

Ved spørgsmål, kontakt venligst havnevagten på vagten@portofhanstholm.dk eller +45 9655 0713.

DR sætter fokus på torsken og iltsvind

I en række artikler og en udsendelse sætter DR torsk under luppen – for hvor bliver den af?

DR sætter fokus på torsken og iltsvind

I en række artikler og en udsendelse sætter DR torsk under luppen – for hvor...