Helle er fiskeriets dame i Hirtshals

Helle Hansen er nærmest synonym med fiskeri i Hirtshals. Hun er involveret i alt fra auktion, kassevaskeri, kvoteforeninger til fiskeriforeninger

Helle Hansens rolle i fiskeriet i Hirtshals startede for 22 år siden, da hun fik et job som ferieafløser på kontoret på auktionen. Da hun senere fik muligheden for at komme ned på gulvet i hallen og assistere under auktionerne, der takkede hun da også ja – efter lidt betænkningstid og overtagelse fra sin mand.

Det er ikke kun på auktionen, at fiskerne kan være så heldige at møde Helle. Fordi for godt og vel fem år siden, der kom formanden for Hirtshals Fiskeriforening Niels Kr. Nielsen i den situation, at han skulle have en ny kontordame, da den forrige gik på pension. Og Niller, som formanden jo kaldes, havde besluttet, han ville altså have auktionens Helle som sin nye medarbejder, hvilket hun måtte indstille sig på, og samtidig måtte auktionen finde en løsning, så alle kunne få deres bid af Helle.

– Jeg plejer at joke med, at Niller købte mig. I hvert fald blev det aftalt sådan, at jeg om morgenen og formiddagen er ovre på auktionen, og så er jeg resten af dagen på kontoret i fiskeriforeningen, lyder det fra hovedpersonen selv.

Og det er ikke kun Niller, der har stor glæde af Helles overblik, tekniske snilde og glade væsen. Fiskerne lader også til at sætte pris på Helles egenskaber.

– Jeg hjælper rigtig mange fiskere med deres NemID, MitID og e-Boks. Jeg ser mig selv som et serviceorgan, da jeg med glæde sørger for at fiskerne får sendt deres ting ind de rigtige steder inden deadline. Generelt hjælper jeg bare gerne andre med at få styr på de mange forskellige ting, så de i bund og grund bare skal tage ud og fiske.

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...