Stor overraskelse på Fiskeri- og Søfartsmuseet

Der ventede dyrepasserne på det maritime museum en stor overraskelse i sælanlægget torsdag morgen

På Facebook skriver Fiskeri- og Søfartsmuseet, at der er sket et mindre mirakel. Der lå simpelthen en nyfødt sælunge i anlægget torsdag morgen.

At der er kommet en sæl til verden, er som sådan ikke det mirakuløse. Til gengæld er det ganske særligt, at sælen er en såkaldt hybrid. Dens mor er en nemlig en af museets gråsæler og dens far en spættet sæl.

Museet oplyser, at hybrider mellem arter er ekstremt sjældent i naturen før. Og det er første gang, både i fangenskab og naturen, at man dokumenterer en hybrid mellem gråsæl og spættet sæl.

Ifølge Fiskeri- og Søfartsmuseet, så skulle den lille unikke sælunge umiddelbart være levedygtig. Museet vil de kommende dage nøje overvåge den lille unges trivsel i samarbejde med dyrlæger og faglige eksperter. Og de vil også holde ekstra øje med moren, gråsælen Else, om hun tager sig af sin lille unge, som hun skal.

Grundet de særlige omstændigheder, så vil Fiskeri- og Søfartsmuseet først åbne sælariet, når de vurderer, at det er forsvarligt i forhold til dyrenes trivsel.