To ministre kaldt i samråd over kvælstofudledning

Nye tal fra det danske miljøovervågningsprogram, NOVANA, har fået SF til at kalde miljøminister Magnus Heunicke (S) og fødevareminister Jacob Jensen (V) i samråd

I sidste uge udkom det danske miljøovervågningsprogram, NOVANA, med de nyeste tal for kvælstofudledningen i Danmark. Tallene viser at kvælstofudledningen i 2021 var på 55.000 ton.

NOVANAs rapport viser også, at kvælstofudledningen har ligget på nogenlunde samme niveau igennem de sidste ti år – altså er udledningen stagneret.

Det var ellers besluttet med landbrugsaftalen i 2021, der blev vedtaget af et bredt politisk flertal, at udledningen skulle reduceres med 10.800 ton.

Denne aftalte reducering af kvælstofudledning er ikke sket, hvilket nu har fået SF’s politiske ordfører Signe Munk til at indkalde miljøminister Magnus Heunicke (S) og fødevareminister Jacob Jensen (V) i samråd.

– Jeg er dybt bekymret over, hvordan vores vandmiljø har det. Der var massivt iltsvind i sommer, og vi kan se, at kvælstofudledningen stået bomstille i ti år. Og det kan miljøet ikke holde til, siger Signe Munk til Altinget Miljø.

Bundgarnsfiskere har genudsat tonsvis af stenbidere

Selv om de har begrænset deres fiskeri markant, har bundgarnsfiskere på Djursland måttet genudsætte meget store mængder stenbidere

Bundgarnsfiskere har genudsat tonsvis af stenbidere

Selv om de har begrænset deres fiskeri markant, har bundgarnsfiskere på Djursland måttet genudsætte meget...