Trods underskud fastholder Hanstholm Havn sin rolle i dansk fiskeri

Hanstholm Havn ser tilbage på endnu et år, hvor værdien af fisk runder en milliard og booster troen på fremtiden

Hanstholm Havn ser tilbage på et år med en ny virkelighed som kommunal havn efter mange års selvstyre, samt et årsregnskab, der viser et realiseret underskud på -13,7 mio. kr..

Det er dog knap fire millioner lavere end i 2021 – og så ændrer det ikke ved, at Hanstholm Havn har haft endnu et år, hvor værdien af fisk runder en milliard.

Det booster troen på fremtiden.

Førende på konsumfisk

Mængden af konsumfisk landet i Hanstholm Havn nåede i 2022 samme niveau som i 2021 – dog med en lille fremgang til i alt 26.274 ton.

Årets afregningspriserne har dog været så høje, at de har resulterer i en værdifremgang på hele 17 procent, fra 526 mio. kr. til 615 mio. kr. og en omsætningsrekord for Hanstholm Fiskeauktion, der udover fisk landet i havnen også får tilført en større mængde fisk med lastbil fra Norge.

Mængden af industrifisk landet i Hanstholm Havn er fra 2021 til 2022 faldet med 60 procent – fra 85.339 ton til 35.055 ton. Nedgangen står dog mål med havnens forventning og må ses som en naturlig konsekvens af, at forædling af industrifisk er flyttet til andre havne. Alligevel runder værdien af fisk håndteret på Hanstholm Havn endnu en gang en milliard kroner med fisk for i alt 1,03 mia. kr.

Mere end fisk

– Det er ingen tvivl om, at fiskeriet står i en svær tid, men heldigvis ser vi allerede effekten af hævede kvoter, der bringer mere fisk gennem den samlede værdikæde. Og selvom det er en kendsgerning, at fiskeriet fremover ikke kan bære Hanstholm Havn alene, har erhvervet en stor betydning – både når vi konkret taler indkomster til havnen, men også set i forhold til parametre som arbejdspladser og eksport af fisk, fortæller borgmester Niels Jørgen Pedersen og fortsætter:

– Jeg har en stor tro på Hanstholm Havns potentiale. De udbyggede rammer og den gunstige placering mod Nordsøen er en konkret forudsætning for at tiltrække mere aktivitet. Som samfund skal vi generelt have mere gods ud på de grønnere ’blå veje’, og her er Hanstholm Havn klar til at tage imod mere gods til både nord- og sydgående markeder. Og så ser vi forhåbentlig frem mod realisering af energiprojekter, som kan give Hanstholm Havn en rolle som blandt andet servicehavn for nærliggende havvindmølleparker.

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet...