Den 29. august skal befolkningen på Island stemme om, hvorvidt landet skal genoptage forhandlingerne om at blive medlem af EU.
Baggrunden for afstemningen er, at verden er blevet mere usikker for et lille land som Island efter Putins invasion af Ukraine og Trumps trusler om at overtage Grønland.
Men sikkerhedspolitik er ikke den eneste overvejelse, islændingene gør sig, når de skal tage stilling til, om de ønsker at blive medlem af EU.
Et andet vigtigt spørgsmål handler om fiskeri.
Med et EU-medlemskab vil Island også blive underlagt EU’s fiskeripolitik, og det er mange islændinge betænkelige ved.
I et interview med Financial Times udtrykker EU’s fiskerikommissær Costas Kadis forståelse for islændingenes bekymring for den fremtidige fiskeripolitik.
Han siger i interviewet, at man fra EU’s side er indstillet på at være fleksibel, og at der kan blive tale om undtagelser fra fiskeripolitikken for de islandske fiskere.
– Udfordringer som f.eks. fordelingsordninger for fælles fiskebestande kan vi finde løsninger på, siger han.
Det er ikke første gang, Island overvejer et medlemskab af EU.
I 2009, da Island var i store økonomiske problemer som følge af finanskrisen, søgte landet om at blive medlem af EU, dog kun for at trække ansøgningen tilbage fire år senere.
Ifølge Financial Times viser de seneste meningsmålinger, at 47 procent af den islandske befolkning er imod et medlemskab, mens 40 procent er for.
