Delvis nedlukning af Fiskeriskolen

Fiskeriskolen er ramt af corona-nedlukning, og det betyder, at elever er sendt på fiskeri eller undervises digitalt
af Line Dalgaard Jensen
14 dec 2020
69 kommuner er delvist nedlukket på grund af corona og dermed følger skærpede restriktioner. Det gælder også Fiskeriskolen, som befinder sig i Lemvig Kommune.  

 

Skolen er delvist lukket, og der er gjort en række tiltag for at tage højde for corona-situation. 

- Det er naturligvis træls, men vi er godt forberedt – så derfor kan vi nu fjernundervise i de mere teoretiske fag. Så håber vi bare, at vi kan starte op igen den 4. januar 2021, siger forstander Claus Henry Hansen.  

Helt konkret har skolen gjort følgende på de forskellige klasser, hold og certifikatfag:  

  • Figu2 2020-2 er hjemsendt og undervises online via Teams. De starter (forhåbentlig) igen 4. januar på skolen til resten af deres skoleperiode. 

  • Figu2 2020-1 er hjemsendt efter eksamen i økonomi og administration. Deres hydraulik-undervisning er aflyst, og eleverne vil blive indkaldt senere. De skal kontakte deres skippere, så de i stedet kan komme på fiskeri.

  • Medicin C blev afsluttet fredag.

  • ROC blev afsluttet fredag.  

  • Søsikkerhed gøres færdig i denne uge, som planlagt.  

  • Medicin B køres færdige i denne uge i Hvide Sande.    

  • Personalet på skolen arbejder om muligt hjemmefra. Der vil være kontorpersonale på skolen på skift.  

  • Køkkenet, rengøring og pedelfunktioner vil fortsat køre, men kun nødvendige opgaver udføres. 

 

For alle gælder det selvfølgelig, at den sociale kontakt skal begrænses mest muligt.

Læs mere om:

Flere Nyheder