FF Skagen fyrer medarbejdere

Øget konkurrence og kvotenedskæringer fører til, at 21 medarbejdere i fiskemelsafdelingen blev fyret og fritstillet hos FF Skagen
af Claus Kirkegaard
23 jun 2020

21 medarbejdere hos FF Skagen fik fredag d. 19. juni en fyreseddel i hånden og blev fritstillet, skriver Skagens Avis.

- Det er med stor beklagelse at vi i dag har set os nødsaget til at opsige 21 medarbejdere i vores fiskemelsafdeling, fortæller bestyrelsesformand Jens Borup, som peger på større konkurrence og kvotenedskæringer som de primære årsager til fyringen af de 21 medarbejdere.

- Den øgede konkurrence, og de mindre og mindre kvoter er med til, at vi har måttet "trimme" afdelingen. I både 2018 og 2019 havde vi økonomisk utilfredsstillende år, og her i 2020 ser det ud til, at vi kun får 450.000 tons råvarer ind, mod 600.000 tons for to år siden.

Fyringerne har ramt både fabrikken, kontoret og laboratoriet, og FF Skagen har nu omkring 150 medarbejdere tilbage i fiskemelsafdelingen i Skagen.

 

Flere Nyheder