FF Skagen reducerer energiforbruget med 5 procent

I stedet for planlagte 3 år tog det kun FF Skagen 1 år at nedbringe energiforbruget med 5 procent
af Claus Kirkegaard
30 apr 2019

På bare ét år er det lykkedes fiskemels- og fiskeoliefabrikken FF Skagen at nedbringe deres energiforbrug med 5 procent.

Det skærpede fokus på energiforbruget hos FF Skagen startede tilbage i 2016. Et af målene med den massive renovering af fabrikken var at nedbringe energiforbruget med ti procent. 

- Vi fokuserer hele tiden på at nedbringe energiforbruget, og vi har også fremadrettet nogle rigtig gode ideer til at forbedre energipræstationen på vores produktlinjer i Skagen, siger Technical Director i FF Skagen, Thomas Rasmussen ifølge FF Nyt.

Fokus på vand
For meget brug af vand hæver energiniveauet. Derfor har fabrikken fokus på det vand, i form af damp, der forsvinder i kedlerne.

- Jo mere spædevand, man bruger, jo mere vand forsvinder der i din proces. Vi skal finde ud af, hvor dampen forsvinder hen, siger Thomas Rasmussen.

Optimal udnyttelse
Udover at finde vand, arbejder fiskemels- og fiskeoliefabrikken på at optimere proceslinjerne og opnå den optimale udnyttelse af maskinerne.

- Man kan godt mærke, at operatørerne bliver mere og mere dus med anlægget, og de bliver bedre til at udnytte det optimalt. Det er helt klart deres fortjeneste, at det går så godt med at nedbringe energiforbruget, siger Thomas Rasmussen.

Den billigste og mest grønne energi er den, du ikke bruger

Thomas Rasmussen 

Flere Nyheder