Fisk på Folkeuniversitetet

DTU Aqua og Folkeuniversitetet udbyder en foredragsrække om fiskene i de danske kystnære farvande.
af Claus Kirkegaard
20 Sep 2019

Der er fisk på programmet, når Folkeuniversitetet og DTU Aqua i løbet af efteråret har et spændende program med fisk som den bærende del.

Du kan nu blive klogere på, hvilke fiskearter, der findes i de danske farvande, ålens fantastisk spændende liv samt hvordan udsætning af fisk til glæde og gavn for alle kommer i stand.

Folkeuniversitetet og DTU Agua Inviterer nemlig til tre foredragsaftener i september og oktober, hvor biolog og specialkonsulent Mads Christoffersen, DTU Aqua blandt andet vil præsentere tilhørerne for de op mod 190 forskellige fiskearter, man kan finde i de kystnære danske farvande.

Program
  • 25. september 2019 kl. 19:30 - 21:15
    Hvilke fisk findes i kystnære danske farvande?

  • 2. oktober 2019 kl. 19:30 - 21:15
    Ålens mystiske og fascinerende liv

  • 9. oktober 2019 kl. 19:30 - 21:15
    Udsætninger af fisk og rekreativt fiskeri
Sted

AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166
Tuborgvej 164
2400 København NV

På Folkeuniversitetets hjemmeside kan du tilmelde dig foredragene.

Læs mere om:

Flere Nyheder