Forekomst af torskens leverorm i Østersøen skal overvåges

Fremadrettet skal leverorm hos torsk indgå som del af moniteringen fra landene ved Østersøen
af Claus Kirkegaard
17 nov 2020

Forskere i landene omkring Østersøen skal fremover kunne give mere kvalificerede svar på, hvor udbredt leverorm er hos torsk i Østersøen.  Og hvordan udviklingen er.

Fra og med 2021 skal landene omkring Østersøen nemlig undersøge torsk og registrere antallet af leverorm i forbindelse med de faste overvågningstogter, der foretages hvert år for at bidrage med data til bestandsvurderinger af Østersøens kommercielle fiskearter, skriver DTU Aqua på sin hjemmeside.

DTU Aquas efterårstogt i Østersøen med havforskningsskibet Dana er netop nu i fuld gang. Her indgår leverorm allerede som en del af arbejdet. Leverorm hos torsk i området øst for Bornholm har i de seneste år været et fokusområde i DTU Aquas forskning, og resultaterne herfra viser tydeligt, at leverorm er et voksende problem i dette område, og at de påvirker torskenes sundhedstilstand. Nyligt offentliggjorte resultater viser f.eks., at de hårdest ramte torsk får skader på leveren, der minder om skrumpelever eller leverkræft hos mennesker, og at de fisk som har mange orm generelt er svækkede.  

Landene skal registrere parasitter på samme måde

Tyskland og Danmark har i de seneste år på eget initiativ og på frivillig basis registreret leverorm i torsk på deres togter i Østersøen, og polske forskere har ligeledes lavet detaljerede parasitundersøgelser. 

- Men hvis man skal følge udviklingen i udbredelsen af leverorm i torsken, så er alle Østersølandene nødt til at bidrage med data, og det er vigtigt at registreringen foregår på samme måde hver gang – lige gyldigt, om det foregår på det danske havforskningsskib Dana, eller på et skib fra Tyskland, Polen, Sverige, Letland, Litauen eller Estland, forklarer seniorforsker Jane Behrens, DTU Aqua. 

Derfor afholdt DTU Aqua i februar 2020 en workshop for alle de nævnte lande, som førte til en anbefaling til det Internationale havforskningsråd, ICES.  Det er ICES, der tager beslutning om dataindsamlinger, og det er nu besluttet, at leverorm-registreringerne skal være en fast del af den protokol, som data indsamles efter, samt at alle skal bruge den samme fremgangsmåde.

- Det er et stort skridt. Parasitter – og sygdomme generelt – overvåges meget sjældent i vilde fiskebestande. Det gør det svært at evaluere deres betydning for, hvordan en bestand har det.  Den østlige Østersøtorsk har det lige nu meget dårligt med meget tynde og små fisk. Moniteringen vil kunne hjælpe os til at forstå, hvordan leverorm bidrager til denne triste situation for bestanden, siger Jane Behrens. 

Torskens Leverorm

 

  • Torskens leverorm, med det latinske navn Contracaecum osculatum, er en parasit, der sætter sig i leveren hos torsk.

  • De voksne leverorms livscyklus i Østersøen starter i gråsæler – til krebsdyr – til f.eks. brisling og sild – til torsk, hvor parasitten sætter sig specifikt i leveren.

  • De inficerede torsk spises af gråsælen, som er parasittens slutvært. Parasitten kan nu blive voksen i sælens mave og parre sig og lægge æg – og livscyklus er dermed sluttet. Æggene frigives til det omgivende vand via sælens afføring og bliver hermed tilgængelig for krebsdyr. På den måde starter det hele forfra igen.

Kilde: DTU Aqua

 

Flere Nyheder