Frydendahl sender mundbind til Herning Sygehus

Den vestjyske garnfabrikant støtter kampen med corona og sender 950 mundbund til lokalt sygehus
af Line Dalgaard Jensen
20 apr 2020

Frydendahl sælger egentlig fiskenet, men i disse corona-tider er de gået et ekstra skridt.

De har skaffet et lille parti mundbind og sendt dem til sundhedsvæsenet. Det skriver de på Facebook:

- Vi fik et godt tilbud på mundbind og tænkte, at det har da ikke meget med fiskenet at gøre, men vi prøver at købe et lille parti. I medierne kunne vi godt se, at der på grund af corona og covid-19 var mangel på værnemidler mange steder. Derfor tog vi beslutningen om at sende dem til et sted, hvor de virkelig kunne gøre nytte.

Og det sted er Herning Sygehus. Frydendahl tog kontakt il Hospitalsenhed Vest, som sagtens kunne bruge dem på Herning Sygehus. 950 mundbind blev sendt afsted, og skulle gerne være i sundhedsvæsenets hænder. 

- Vi er glade for at kunne hjælpe lidt og sender en kæmpe tal til alle i sundhedssektoren, som virkelig gør en forskel, især i denne tid, slutter indlægget. 

Flere Nyheder