Hanstholm flytter fiskeauktion til Aarhus

For en enkelt weekend er der Hanstholm-fisk i Aarhus
07 jan 2019

Hanstholm Fiskeauktion rykker sammen med Hanstholm Fiskeriforening til Aarhus på lørdag den 12. januar 2019 kl. 11.00. Det er dog ikke med de store mængder af fisk, der dagligt landes på Hanstholm Havn, at auktionen kommer til at foregå. Derimod er det en publikumsrettet auktion, hvor aarhusianerne får mulighed for at købe fisk til formentlig en anden pris end normalt. Men der skal nok være masser af lækker fisk til auktionen.

Det er Thy´s egen butik i Aarhus, der er rammen om auktionen. Thy Turistforeningen har således åbnet en "pop-up-butik" i Aarhus på adressen Sankt Clemens Stræde 9. I butikken sælges alene produkter fra Thy, ligesom der uddeles masser af smagsprøver - både af øl, is og whisky.

Med på dagen er også Hanstholm Fiskeriforening, hvis medlemmer blandt andet står bag leveringen af fisken til de fiskeglade aarhusianere.

 

Flere Nyheder